23948sdkhjf

Racerprinsen - hvor godt kører han rent faktisk?

Vel flytter Prins Joachim til Frankrig, men bare rolig; han kommer til København for at gi’ den Cortina-gas. Prinsen betyder meget som publikumsmagnet - men hvordan kører han rent faktisk?

KØREEVNER Det var helt tydeligt; da Prins Joachim vandt sit første DM med sin Ford Cortina bare strålede han af lykke - her var noget, han havde præsteret og vundet ikke som følge af, at han var født til det, men som følge af, at han havde præsteret noget særligt.

Sådan formulerede Carl Christian Hansen, præsident i motorsportens organisation DASU, da Danmarks vel nok mest berømte Cortina-kører vandt sin første DM-titel.

Og for CC Hansen var der ingen tvivl, en DM-titel vinder man udelukkende, hvis man er en dygtig kører.

Anerkendelserne har racerprinsen da også modtaget fra mange kanter, "en habil kører," bliver han ofte kaldt af kendere. Spørgsmålet er om Racerprins Joachim ikke er mere end bare "habil?"

En analyse af prinsens evner på en racerbane viser, at han især er god til ét: At balancere en baghjulstrukken bil på og lige over skridgrænsen. Dér gemmer en stor del af farten - og selv om de fleste er enige om, at der ikke må være for megen overstyring, er netop overstyring en forudsætning for størst mulig fart - og da især i en klassiker som racerprinsens Cortina, da jo kører på diagonaldæk.

Ved mange lejligheder har Prins Joachim vist, hvor sikkert han balancerer overstyringen. Hans egen teamkammerater har måttet konstatere det, når Prinsen overhalede på vej ud ad sving med en kontrolleret overstyring. De nåede selv ikke helt oppe på skride-ud-grænsen.

Et konkret eksempel på Cortina-kører nummer ets evne til at balancere viste han på Ring Knutstorp i Sverige. Efter en straf under tidskørslen startede Prins Joachim sidst. Men allerede hen over Tändstiften, banens suverænt hurtigste og vanskeligste sving, overhalede prinsen flere end en håndfuld på ydersiden. Og her i en fejende overstyring. Dét viste en af hans største egenskaber.

Modsat har racerprisen overbremset ved flere lejligheder. Man taler om at løbe tør for asfalt - andre siger løbe tør for talent.

I hvert fald er sidst på bremsen en vej til at vinde racerløb; prisen har også tabt flere løb på at være for sidst på bremsen. Mest kendt var, da han satte sin Cortina i væggen til CHGP.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125