23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Storkunde glad for Bridgestone-service

Terminalen benytter helst dæk fra den danske import-afdeling under den store japanske dækproducent.

LEVERANDØRVALG Stor fleksibilitet og hjælp i pressede situationer er baggrunden for, at den store nyvognsforhandler under Nic Christiansen Gruppen (NCG), Terminalen, helst benytter Bridgestone-dæk. Med på testturen til Italien var reservedelschef Per Dahlgaard, Terminalen Aarhus, der sælger nye biler fra Honda, Hyundai, Fiat, Land Rover og Jaguar.

Per Dahlgaard indkøber og videresælger omkring 2000 dæk årligt, heraf er 80 procent vinterdæk i forbindelse med nybilkøb. Han fortæller, at det var NCG-selskabet Bayern Autogroup, med salg af BMW og Mini, der introducerede Bridgestone i koncernen i 2008 på grund af den store OE-montering på bilfabrikkerne. Det blev til gennemfakturering via Hyundai for 4-5 år siden, hvilket nu gælder i hele NCG-koncernen.

- Det vigtigste for os er, at vores bilkunder får, hvad de vil have - hurtigt. Og i den sammenhæng er privatkunder lige så vigtige som erhvervskunder. Her oplever jeg, at Bridgestone er ekstraordinært fleksibel og god til at hente især "skæve" store dækformater til Land Rover og Jaguar hjem fra eksempelvis Tyskland, når vi har behov for det, siger Per Dahlgaard.

Dæk i eftermarkedet er også for Terminalen en vigtigt salgsparameter med sæsonpræg, der får kunder på værkstedet, hvilket også gælder undervognsbehandlinger og klargøringer.

- Bridgestone er kommet mere i kundernes bevidsthed, idet importøren har intensiveret sin markedsføring. Vi laver, med hjælp fra Bridestone, en brochure, som sendes med fysisk brev til 3000 kunder i vores database med stor salgseffekt. Vi benytter kun premium-dækmærker for at undgå reklamationer. Men også fordi kunder næsten kun efterspørger testvindere, og her er Bridgestone altid med i toppen, siger Per Dahlgaard.

Bridgestone kom med i Tecno indkøbsforeningen for mærkedelen i autobranchen for to år siden. Indkøb herigennem for Terminalen giver nogle procenter kickback årligt i rabat, foruden øvrige samhandels- og rabataftaler. Der er i øvrigt Tecno-messe i Vejle 5.-6. marts med cirka 50 leverandører og normalt 400 besøgende, primært indkøbere i branchen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.218