23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Specialister danner ny forening

Koed og Gørløse Autoimport, specialister i BMW og Mercedes, har stiftet Car Parts Specialists Union. Dermed genopstår det gamle DATI næsten.

FÆLLESSKAB At gøre alting selv er ikke altid rationelt og nødvendigt, som oftest trækker et fællesskab en masse værdier med sig. Det lys har de to specialister Koed (som BMW specialist) og Gørløse Autoimport (som Mercedes specialist) opfanget. Derfor danner de to markante brancheoperatører foreningen CPSU (Car Parts Specialists Union) med udgangspunkt i det gamle DATI (den tidligere største autogrossist sammenslutning i Danmark, hvis grundstamme senere blev forenet i FTZ).

DATI blev i slutningen af 90’erne strømlinet og moderniseret af Jens Sørensen, som senere endte i blandt andet FTZ chefstolen og var med til at forme den største enkeltstående autogrossist i Danmark, og senere kobledes Nordic Forum ideen på.

Nu dukker Jens Sørensen så op igen, denne gang som fødselshjælper til CPSU, ikke mindst i form af sin rolle som bestyrelsesformand i Koed.

- DATI havde sin berettigelse, da der stadig var plads til de mange små og mellemstore autogrossister. Her var der især seks ting, som gav medlemmerne markante fordele. Det drejede sig om: Samleordrer samt fælles markedsføring, indkøb, katalog, produkt-strategi og sekretariat/administration. Da konsolideringen så tog fart, opløstes DATI, fortæller Jens Sørensen.

Koed og Gørløse Autoimport tager nu det bedste fra de gamle DATI dage ombord, dog med naturlige tilpasninger til nutidens markedskrav. På toppen indbygges de værktøjer, redskaber og metoder, som passer til en specialist, påpeger han.

Stille og rolig start

- Vi starter stille og roligt op. Vi vil stadig være individuelle udbydere, alligevel vil vi forme et fælles regelsæt henimod klare optimeringsmuligheder, lyder det samstemmende fra Henrik Sørensen fra Koed og Flemming Henriksen fra Gørløse Autoimport, som understreger vigtigheden af at kunne levere og servicere rundt om de fire produktgrupperinger: Nye dele, brugte dele, genbrugte og renoverede dele.

- Vi ønsker såmænd bare at udvise fleksibilitet, tilføjer de.

Plads til flere

Foreningen har allerede sine spilleregler på plads, ligesom de første indsatsområder er defineret.

- Gevinsterne tager vi så hen ad vejen, meddeler CPSU stifterne.

Den stiftende generalforsamling har fundet sted, ligesom vedtægter og arbejdsform er nedfældet.

Koed og Gørløse starter langsomt op, hvorefter fællestiltagene forceres. Initiativtagerne er i øvrigt åbne for medlemstilgang, at byde mindre og mellemstore medaktører indenfor.

- Interessenter og brancheudbydere med samme mission som os skal såmænd bare kontakte os. Synergierne virker åbenlyse, desuden vil vi gerne værne om miljøet, tage fremtidsansvar og gå helhjertet ind i “den grønne linje", hvilket da må være i alles interesse, uddyber Henrik Sørensen og Flemming Henriksen.

Andre vil være specialister

- Jeg er af den fulde overbevisning, at der findes mange små og mellemstore virksomheder i reservedelsbranchen, både autogenbrugere og grossister, som står ved en skillevej i deres tilværelse omkring egen fremtid. Enten fordi de er presset af de store udbydere, eller af den enorme hastighed med hvilken bilfabrikkerne lancerer nye modeller på markedet, og dermed dag for dag forøger antallet og kompleksiteten af reservedele. For mig er livet som dedikeret mærke-specialist en oplagt måde at avancere i markedet, og samtidig sikre sin berettigelse på det fremtidige reservedels landkort, udtaler Henrik Sørensen.

- Alt dette godt hjulpet at tidernes meget kraftige trend omkring miljø og genbrug, hvor vi helt sikkert kun har set toppen af isbjerget.

Med stiftelsen af CPSU er fundamentet lagt for de visionære virksomheder, der tør at sadle om til at blive specialist. Jeg kan afslutningsvis berette, at der allerede har været henvendelser fra andre virksomheder, som leger med tanken om at blive specialist i deres foretrukne mærke, og der er jo selvsagt kun plads til én virksomhed per bilmærke i foreningen. Det er nu man skal med på toget, opfordrer han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web01