23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DTC vs. Super GT set med sponsorbriller

Det er som om vintersæsonen pludseligt er blevet det mest spændende i dansk motorsport; de førende teams slås om at vinde de bedste sponsorer og vælge den bedste klasse. Så hvordan ser DTC vs. Super GT ud med sponsorbriller?

SPONSORVÆRDI At DTC var foran Super GT har ikke været til megen diskussion de foregående sæsoner. Med Jan Magnussen som den absolutte stjerne i DTC, var den diskussion ikke nødvendig.

Men Magnussen koncentrerer sig i år om Corvette i USA og Le Mans. Og så er der blevet slået kolbøtter i DTC vs. Super GT.

En række af de mest kendte kørere og teams er rykket fra DTC til Super GT - og de nye racerbiler til klassikerløbet CHGP til august bli’r ikke som så mange gange før DTC. Men rivalerne Super GT. Kolbøtte igen.

Hvordan opleves alt dette vurderet af en af de store sponsorer, grossisten FTZ. Ansvarlig for FTZ’s indsats i motorsport er vicedirektør Jens Nordestgaard Andersen. Om sponsorværdien de to klasser indbyrdes siger han:

- Når man er glad for motorsport og sætter pris på stort set alle initiativer indenfor sporten, er det svært at fremhæve den ene løbsserie frem for den anden. Jeg syntes, at både DTC og Super GT har noget spændende at byde på - og til sammen præsenterer de to klasser toppen af dansk motorsport.

- For FTZ’s vedkommende handler det rigtig meget om de events og de forhold, der er omkring løbene - herunder også logistikken. Sponsorværdien skal derfor ses i sammenhæng med, hvor FTZ-kunderne fysisk er, og hvor de er interesserede i at være. Målt på det er DTC historisk set, med en central placering af FDM Jyllandsringen kombineret med de to gadeløb i henholdsvis Aarhus og København, det bedste sted for FTZ at være.

- Det skal dertil siges, at det også har været en større investering for FTZ at være med som sponsor i DTC. Jeg så gerne, at de løbsserier kunne være i hus med hinanden, det ville være den bedste underholdningsløsning for de kunder, vi inviterer med.

Hvilken betydning har det for jer, at DTC ikke kører med i CHGP i 2019?

- Jeg syntes, det er ærgerligt for tilskuerne, at DTC ikke er med, og faktisk burde det ene ikke udelukke det andet. Men der kan selvfølgelig være noget med løbsafviklingen, der kan blive udfordret.

For FTZ er det specielt ærgerligt, da vi sætter stor pris på den spænding og engagement vi har oplevet på vores VIP-område, der grænser op til banen. Her har DTC-klassen været en af de klasser, der virkelig har kunnet få tilskuerne helt op på stikkerne. Her har vi glædet os hver gang FTZ-logoet er kørt forbi på de utallige biler og motorcykler - men især på Massive Motorsports DTC-biler, som vi har et omfattende samarbejde med.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125