23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Svensk advarsel mod snyd med kilometertæller

Der manipuleres med kilometertællere på biler for næsten ni milliarder euro årligt i EU, mener svensk brancheforening.

TEKNOLOGI Den største bilindustriforening i Norden, SFVF (Sveriges Fordonsverkstäders Förening, som kan sammenlignes med Dansk Bilbranche Råd i Danmark) advarer om, at bilejere bliver lettere at snyde, når avanceret teknologi introduceres.

- Bilindustrien gennemgår et paradigmeskift som aldrig set før, siger Bo Ericsson, adm. direktør for SFVF.

Bilproducenter, bilforhandlere og store internationale biludlejningsfirmaer lancerer med succes nye måder at eje, købe og sælge biler på. Bilsalg via nettet finder i stigende grad sted både for nye og brugte biler.

- Enhver kan nu købe en ny eller brugt bil i EU. Derfor er der fastsat nye krav, siger Bo Ericsson.

Snyd for 8,9 milliarder euro
Bilproducenterne, der sælger nye biler online, ønsker også at købe byttebiler. Indbytningsbiler sælges via auktionsselskaber som BCA, Autorola, Netbil og Autouncle på kommission eller auktion.

Store auktionsselskaber i EU kan sælge og købe køretøjer helt frit og drage fordel af valutaændringer, eller hvis tilgangen er større i et land sammenlignet med nabolandene. Alt gavner forbrugeren, så længe det gøres gennem seriøse virksomheder.

Men allerede i dag er forbrugerne i EU blevet narret af useriøse bilforhandlere for et beløb svarende til 8,9 milliarder euro årligt, påpeger SFVF.

I EU er manipulerede kilometertællere på køretøjer et stort problem, hvilket Europa-Kommissionen også har konstateret i løbet af 2018.

Stempler selv i bogen
- Det bliver også stadig mere almindeligt, at folk køber servicestempler online og selv stempler servicebogen. Dette fører igen til, at mange bilkøbere bliver narret af folk, der har til hensigt at tjene penge på andres ulykke, siger Ulf Stefansson, advokat hos SFVF.

Selvkørende køretøjer vil konstant blive forbundne for at kunne kommunikere med deres omgivelser, når 5G nu introduceres.

- Samtidig er dette en forretningsmulighed for useriøse virksomheder og folk, som på distance manipulerer kilometertælling. Hvor svært er det i dag at hacke sig ind i et køretøj og manipulere en kilometertælling? spørger Bo Ericsson.

En løsning på problemet ville være at lovgive om en digital servicebog. Her skal alt servicearbejde kunne lagres uanset køretøjets mærke og årsmodel.

Ja til digital servicebog
- Adgang til serviceoplysninger skal være let tilgængelig og fuldstændig gennemsigtig til omverdenen. Markedet for service er længe blevet afreguleret i henhold til EU-direktiv 461/2010, oplyser Ulf Stefansson.

Alle værksteder i EU har mulighed for at udføre en professionel service i henhold til bilfabrikantens anvisninger, hvor køretøjets nye bilgaranti forbliver. Værkstedet kan udfylde servicebogen, uploade inspektionsdokumenter og så videre.

En digital servicebog, der er åben og let tilgængelig for alle værksteder, fører til en mere seriøs bilhandel for både forbrugere og bilforhandlere, da bilens servicehistorie og inspektionshistorie er åben for omverdenen, mener SFVF.

Med lanceringen af digitale servicebøger, for eksempel digital-servicebook.com, ønsker SFVF at tage et stort skridt for at eliminere snyd med tælle-indstillinger og skabe sikrere handel i hele EU.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web01