DANSK AUTOGLAS Moderne biler, med sikkerhed i højsædet, og selv de mindre biler, som VW UP med flere, leveres med de nyeste tiltag inden for sikkerhed, herunder kamera i forruden og "lane assist" som hjælper bilens fører til at køre inden for striberne på vejbanen m.m.
Moderne biler har ofte avanceret teknik i forruden i form af kameraer, der samarbejder med bilens øvrige sikkerhedsudstyr. Alle funktioner som betyder, at skal ruden skiftes, stiller det store krav til ikke kun selve ruden men ikke mindst også til kvaliteten af det arbejde, der udføres hos montøren. Ingen kan stå på en parkeringsplads og skifte autoglas forsvarligt. Det er et lotteri, om ruden holder, hvis der sker en ulykke. På autoglasmontørens værksted er de rigtige forudsætninger for temperatur og luftfugtighed, der sikrer, at limen hærder korrekt, så ruden sidder sikkert monteret.
Hvis der sker en ulykke, hvor bilen vender sig om på ryggen, kan taget blive presset ned over passagererne, hvis ruden ikke er sat i efter fabriksspecifikationer og derfor falder ud på grund af presset. En bilfabrik producerer heller ikke under åben himmel, for det er ikke forsvarligt.
Kravene til faglighed er steget i takt med bilernes teknologiske udvikling. Nyere biler har et væld af sikkerhedsfunktioner i bilglasset. Derfor er kalibrering og test nødvendigt efter reparationer og udskiftninger. Glarmesterlauget anbefaler, at alle reparationer og udskiftning af bilruder foregår på værksted, og aldrig som mobilt arbejde.
I håb om et godt og sikkert nytår!
Claus Christian Jensen,
direktør i Dansk Autoglas
Når kvalitet og sikkerhed betyder alt!
Bilsalget boomer med ny teknik i ruderne, hvilket kræver forsvarligt glarmesterarbejde indendøre, mener brancheorganisationen Dansk Autoglas.