23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

CES: Kunstig intelligens under kørsel

På CES-messen i USA vil den tyske udviklingsgigant Bosch vise sine forbundne løsninger gennem Internet of Things for fremtidens mobilitet og hjem.

TEKNOLOGI Vores verden ændres i stigende grad af, at alting kobles sammen via Internet of things (IoT) og kunstig intelligens (AI). På CES 2019 i Las Vegas, der åbnede i går tirsdag, viser Bosch, hvad firmaet allerede i dag formår. Lige fra et shuttle-køretøj, der gør en ny slags mobilitet konkret, til forbundne køleskabe, der giver råd om opbevaring af fødevarer, og intelligente plæneklippere, der lærer individuelt af vejr og omgivelser.

Spektret af løsninger, som Bosch præsenterer på verdens største forbrugerelektronikmesse, er enormt.

- I mere end 10 år har vi aktivt været med til at forme den forbundne verden, siger Markus Heyn fra ledelsen hos Bosch.

- I dag er vi en førende IoT-virksomhed. Successivt har vi udbygget vores software- og it-ekspertise. Med vores egen IoT-cloud har vi allerede udført mere end 270 projekter inden for mobilitet, smart homes, smart cities og landbrug, fortæller Heyn.

Antallet af sensorer og enheder, der er forbundet via Bosch IoT Suite, er steget næsten 40 % i forhold til sidste år til 8,5 millioner.

Data giver intelligens

En nøgle til yderligere vækst og nye forretningsmuligheder i IoT er kunstig intelligens (AI). Det er også et område, hvor Bosch spiller en afgørende rolle for at fremme udviklingen. Bosch vil bedst kunne udnytte IoT’s potentiale, hvis virksomheden kombinerer det med AI og parallelt går videre med sin IoT- og AI-aktivitet. Efter Markus Heyns mening er der en gensidig vekselvirkning mellem de to ting: IoT har brug for intelligens. Anvendelsen af forbundne ting giver data, der kan være et afgørende boost for udviklingen af AI. Kun via AI bliver forbundne ting intelligente og lærer at drage deres egne konklusioner.

Først og fremmest stræber Bosch efter at opnå konkrete forbedringer i folks reelle hverdag - for eksempel mere tid, mere sikkerhed, mere effektivitet og mere komfort. Her nævner Markus Heyn videobaseret brandregistrering som eksempel: Ved hjælp af intelligent billedanalyse kan sikkerhedskameraer identificere brande inden for få sekunder - selv før systemets sensorer registrerer varme og røg. Derved kan brande opdages betydeligt tidligere end med traditionelle brand- eller røgalarmer. Det sparer værdifulde minutter, der kan redde liv.

IoT nødberedskab snart klar

En anden nøgle til succes på vejen til IoT-alderen er partnerskaber. Her satser Bosch på et miks af traditionelle og nye aktører. Alliancen for nylig med den canadiske platformudbyder Mojio har allerede resulteret i den første integrerede IoT-platform for forbundne køretøjer: i tilfælde af en ulykke kan en speciel Bosch-algoritme identificere, hvor og hvornår ulykken er sket, og hvor alvorlig den er. Via Mojio-skyen overføres dataene straks til Boschs’ nødberedskabstjeneste, der automatisk sender et alarmopkald til de lokale redningstjenester. Samtidig sendes der en besked til en forudbestemt liste af modtagere enten som sms-besked eller via Mojio-app’en.

Sammen med Mojio forbinder Bosch køretøjer direkte med skyen. Det betyder, at redningstjenester kan nå endnu hurtigere frem til en ulykke end tidligere. Fra midten af næste år vil IoT-nødberedskabsløsningen være til rådighed for næsten en million bilister i Nordamerika og Europa.

Shuttle-køretøj via IoT

Bosch har verdenspremiere på CES med sit eget koncept shuttle-køretøj, der indeholder tekniske løsninger fra virksomheden for automation, elektrificering og forbundne løsninger. Samtidig får de besøgende mulighed for at opleve en ny slags mobilitet gennem førerløse shuttle-køretøjer, der snart vil præge bybilledet i verdens storbyer.

- Det vil være en fordel for vores vision om mobilitet, at den er så emissionsfri, ulykkesfri og stressfri som mulig, siger Markus Heyn. For shuttlebaseret mobilitet som denne vil Bosch ikke kun levere komponenter og systemer, men også et komplet udbud af mobilitetstjenester som eksempelvis booking-, dele- og connektivitets-platforme samt parkerings- og ladetjenester. Vi mener, at sådanne forbundne tjenester er af afgørende betydning for fremtidens shuttlebaserede mobilitet, siger Markus Heyn.

Den forventede markedsvolumen for disse tjenester er høj: Tallet var 47 milliarder i 2017, og forventes at ville ligge på 140 milliarder i 2022 (kilde: PwC). Bosch ønsker også at få en andel af dette og satser på at opnå en markant tocifret vækst med sine løsninger. For Heyn er der ingen tvivl: I fremtiden vil alle køretøjer på vejene gøre brug af digitale tjenester fra Bosch.

Pilot-by i USA i år

En af de sidste forhindringer for at omsætte shuttlebaseret mobilitet til praksis er automation af køretøjer i komplekse urbane miljøer. Her mener Bosch, at partnerskaber er svaret: Den amerikanske by San José i Silicon Valley i Californien skal i anden halvdel af året være pilotby for test af en fuldautomatiseret, førerløs personkørselstjeneste leveret af Bosch og Daimler.

De tre parter har allerede underskrevet en hensigtserklæring.

Med det fælles udviklingssamarbejde ønsker Bosch og Daimler at forbedre det urbane trafikflow, øge sikkerheden på vejene og levere en vigtig komponent til fremtidens trafik. Det er målet at udvikle et køresystem for fuldautomatiseret førerløs kørsel (SAE level 4/5), der er klar til at gå i produktion i starten af det næste årti. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.186