23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Et år med data og dagsgebyrer

Retten til bilejernes ejerskab af egne bildata ligger også forsikringsbranchen på sinde, ligesom F&P ser frem til dagbøder til uforsikrede.

FORSIKRING & PENSION Motorverdenens 2019 vil blive præget af to centrale temaer - data og dagsgebyrer. Fra 1. januar indførtes lov om et nyt dagsgebyr for køretøjer uden ansvarsforsikringer, og samtidig stiger behovet for en fair regulering af trådløse data fra biler.

Der er alt for mange køretøjer på vejene, som ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring - omkring 50.000 person- og varebiler, knallerter og motorcykler. Hvis man i et uforsikret køretøj påkører og invaliderer et andet menneske, kan erstatningen let løbe op i millioner af kroner. Det er i første omgang Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), der, som garantifond, udbetaler erstatningen. Men derefter opkræver DFIM erstatningssummen hos skadevolderen.

Ud over at løbe en betydelig privatøkonomisk risiko snyder ejeren af et uforsikret køretøj også fællesskabet. Det er nemlig de betalende kunder, der er med til at betale for de skader, som de uforsikrede forvolder på andre. Og det er ikke rimeligt.

Den ny lov gør det derfor muligt for DFIM at opkræve et gebyr på 250 kroner hos de uforsikrede for hver dag, de ikke har en ansvarsforsikring. Og det kan hurtigt overstige prisen på en forsikring, så det slet ikke kan betale sig at køre uforsikret.



Fra 2018 er det, i forbindelse med EU’s eCall-system, blevet et krav, at nye biler skal have en dataforbindelse. Det betyder, at alle nye biler, inden for en nær fremtid, vil være rullende storleverandører af trådløs realtids-data om alt lige fra bilens kørsel til motorens tilstand. Den nye datastrøm giver nye muligheder for tilpassede serviceaftaler, øget trafiksikkerhed og skræddersyede forsikringsprodukter.



Men der er et men. I dag er reguleringen af ejerskab og adgang til disse data så mangelfuld, at bilfabrikanterne i praksis kontrollerer adgangen til bilernes data. Det er et brud med princippet om, at man bør eje sine egne data, og samtidig skaber det en skævvridning af konkurrencen for reparationer, serviceaftaler, forsikringer mm.



Forsikring & Pension arbejder derfor, sammen med andre branche- og forbrugerorganisationer, for bilejernes ret til egne data. Bilisten skal selv have ejerskab over egne data og dermed selv råde over, hvem man vil videregive eller sælge dem til.



Vi ser frem til et spændende nyt år med udrulning at reglerne om dagsgebyr og indsatsen for bilejeres ret til egne data.



Godt nytår!

Hans Reymann-Carlsen,

Underdirektør i Forsikring & Pension

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093