23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

IT-messe i Las Vegas afgørende for bilteknologi

Hvad der tidligere var en computermesse for forbrugere er i dag blevet en yderst vigtig messe for autobranchen. Vi ser nærmere på, hvorfor CES 2019-messen i Las Vegas måske spår bedst om den nære fremtid for biler og transport.

TEKNOLOGI Du skal lære et engelsk udtryk, der er et af nøglebegreberne lige nu i autobranchen: Human-Machine-Interfaces (HMI). Den korte forklaring er, at når føreren taler, bruger bevægelser eller tegner bogstaver, som til sidst danner byen "Aarhus", interagerer bilisten med bilen på en måde, der for bare nogle få år siden var utænkeligt. Og HMI bliver et af de helt store temaer på årets CES 2019-messe 8.-12. januar i Las Vegas. Hvad der tidligere var en messe nærmest udelukkende om computere til privatpersoner er i dag blevet en af de mest markante scener, når spotlysten skal fange den retning, bilbranchen går i. Og lige nu handler det rigtig meget om, hvordan biler i stigende grad lærer af de mennesker, som sidder bag rattet - både når det handler om om stemmestyring.

Et af de analysefirmaer, som er med til at varme op forud for CES 2019-messen er konsulenthuset Frost & Sullivan, der har udgivet rapporten Global Connected Car Market Outlook. Den skitserer ganske godt, hvordan biler udvikler sig - perioden i rapporten går fra 2016 til 2022. Eksempelvis havde 29% af alle nye biler i 2016 en touchskærm, mens det i 2022 bliver 90%. Stemmestyring er også en ting, og nogle producenter behersker det bedre end andre. Ikke desto mindre viser fremskrivning fra Frost & Sullivan, at 48% af alle nye biler havde det i 2016. Det tal stiger til 80% i 2022.

For Niranjan Manohar, der arbejder med connected cars and automotive IoT (Internet of Things) hos Frost & Sullivan er det godt for den digitale tryghed, også når det kommer til den udvikling det måske hedder helt selvkørende og autonome biler.

- Nogle af de her teknologier, hvor bilisten og bilen selv på en eller anden måde arbejder sammen, skaber en større tryghed. Her tænker jeg også på den tillidserklæring, som er nødvendig, hvis fremtidige bilister skal overlade langt mere af kontrollen til bilerne selv. Det her er små skridt på vejen, udtaler Niranjan Manohar som optakt til CES 2019.

Skærmteknik buldrer afsted
CES-messen er især fyldt med smartphones, tablets og skærme, der hvert eneste år skubber til, hvad man troede var teknisk muligt. I autobranchen går det knap så stærkt, da LCD-skærme stadig udgør 75% af alle skærme i biler. På smartphone-markedet er det især OLED-skærme, som rykker lige nu, mens det på bilers udvendige design LED.

- Foreløbigt er det kun en lille procentdel af nye biler, som bruger de nyeste skærmteknologier. Men både OLED og AMOLED-skærme vil vækste kraftigt fra 2020. Lige nu ser man det stort set kun på en Audi A8, der bruger det til skærme på bagsædet. Men vi forventer også at se det i Mercedes-Benz modelprogram fra ca. 2020, siger Niranjan Manohar.

Men ikke alle skal have adgang til de skærme, som bilen opereres med. Derfor skal der, igen som på smartphones, mere sikkerhed til i bilerne, der kommer til at rumme stadig flere data, nogle endda måske følsomme.

- Vi ser også, at der er en masse i gang med systemer til ansigtsgenkendelser og iris-scannere. Det kan være teknologi, som skal i spil, når føreren skal kommunikere med bilen. Og altså sikre, at kun føreren kan gøre det og ikke nogle, som måske har stjålet eller brudt ind i bilen. Så sikkerhed er afgørende, fortæller Niranjan Manohar.

En anden ekspert, som også overvåger den måde, fremtidens bilister kommer til at bruge biler på, er Masa Hasegawa, der leder et af de teams, som Deloitte har på det automotive område.

- Stemmestyring og gesture controls, hvor man med fagter styrer forskellige funktioner, er et ekstra lag oven på det med, at vi forventer omkring fem til syv millioner Level 4-biler (skala for selvkørende egenskaber, red.) i 2025. Stemmestyring især rykker lige nu på hjemmefronten med blandt andet Amazon Alexa, forklarer Masa Hasegawa og fortsætter:

- Vi får også langt flere biler, der er forbundet med cloud, det igen åbner op for helt nye muligheder for at bruge stemmen til at lave søgninger online på praktisk talt alt, man kan komme i tanke om. Det kommer til at fylde rigtig meget i selvstyrende og selvkørende biler fremadrettet.

Maskinerne lærer
Machine Learning er, modsat HMI, nok en vending lidt flere kan nikke genkendende til - altså at computere i stedet for bare at være computere, som skal modtage kommandoer, i stedet bliver maskiner, som hele tiden forbedrer sig, lidt som de fleste mennesker. Også her mener Masa Hasegawa, at vi kun har set begyndelsen.

- Machine learning bliver mainstream meget hurtigt. Jeg kan sagtens forestille mig masser af situationer i nær fremtid, hvor man kun skal koncentrere sig om at holde øjnene på vejen, forbi bilens computere lærer af sine omgivelser og bilejeren, der fremover kun skal svare ja og nej til kommandoer. Det betyder måske, at man slipper for selv at skulle indstille klimaanlægget, lys, yngdlingsradiostationen og mange flere funktioner, som stadig er noget, man skal gøre aktivt i rigtig mange biler, siger Masa Hasegawa forud for messen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03