23948sdkhjf

Energi fra vindmøller kan lagres som hydrogen

Lagring af vedvarende energi er en af de vigtigste opgaver i fremtidens transportsektor, mener DTU-professor.

OPBEVARING At omstille autobranchen til en grønnere fremtid lægger rigtig mange på sinde for tiden, og som man også kan læse om i nærværende magasin, nævnes elbiler og deres batterier som en vigtig del af den kamp, nationale transportsektorer rundt om på jordkloden er i gang med. Men debatten kører også på, hvordan man skaffer ’ren’ energi til at brødføde de mange millioner af elbiler, som både danske og udenlandske politikere taler om i øjeblikket. Det skal ske med vedvarende energi så som vindkraft eller solceller, hvor især vindmøller er noget, som har sat Danmark på verdenskortet.

Men med miljøvenlig energi følger også en intelligent måde at opbevare energien på i de perioder, hvor det måske ikke blæser sig meget, eller hvor tunge skyer lægger et dæmper på solfangernes sugen til sig. Og lagring af energi er et af det helt store emne i øjeblikket som et vigtigt lag oven på det at fremstille grøn energi.

Skal man tro en af Danmarks førende eksperter inden for energikonvertering og -lagring Poul Norby fra DTU Energi er "power til X" noget af det hotte i øjeblikket, fordi det skal give nogle af svarene på, hvordan man opbevare grøn strøm til brug ved senere lejligheder.

- Sæsonlagring er noget, der forskes rigtig meget i for tiden. Det betyder, at hvis man skal lade elbiler i fremtiden, skal det selvfølgelig ske med strøm, der er grønt. Og hvis det skal det, skal det lagres. Men det er svært, forklarer Poul Norby.

Derfor har DTU-professoren et bud på, hvilken teknologi, han tror på:

- Jeg tror meget på, at man skal lagre energi fra eksempelvis vindmøller som et brændstof eller et kemikalie. Det mest bæredygtige er nok hydrogen, som vil kunne fyldes på personbiler, forklarer Poul Norby.

Batterier er begrænset
Fordi elbiler fylder rigtig meget i debatten om fremtidens transportsektor, diskuteres det også, om batterier kan være af løsningen på at sikre, at konvertering af energi om til brug i transportsektoren. Det tror Poul Norby det gør, men det bliver ved nogle helt andre batterier, end man er vant til.

- Det bliver nogle meget store batterier, der langt fra ligner dem, man kender fra elbiler i dag. Det bliver nogle industribatterier, også kendt som grid scale storage, som er en slags elnetforbundne batterier, forklarer DTU-manden.

- Men min forestilling om fremtidens elbiler omfatter altså kombinationen af en brændselscelle og et batteri. Fordi energilagringen kan ske gennem hydrogen, kan man på en god måde komme over det med sort strøm, forklarer Poul Norby.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Autobranche 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203