23948sdkhjf

Dansk startup gør det let at få professionelle salgsbilleder

Den aarhusianske virksomhed Carswip har knækket koden til at få professionelle salgsbilleder på en måde, som passer ind i forhandlerens hverdag.

BILFOTOS Billedkvalitet har længe været et problem i branchen, men der har aldrig været en løsning, der gør det nemt og effektivt for forhandleren at få mere professionelle billeder. Det er der nu.

Carswip hjælper bilforhandlere med at få professionelle billeder gennem optimering og redigering af deres egne salgsbilleder, med det formål at hjælpe forhandlerne med at sælge flere biler og samtidig leve op til forbrugernes forventninger.

Virksomheden tilbyder i dag flere forskellige typer af optimering og redigering, samtidig med at lave custom løsninger til forhandlere, så de kan opnå lige præcist det udseende, de ønsker. Det sker via manuelt redigeringsarbejde hos et team af designere i udlandet.

Gode billeder får liggetid ned

Flere og flere bilkøbere foretager deres søgning efter en bil online, og med billeder i høj kvalitet kan man få sine biler til at fremstå mere professionelt online og dermed fange bilkøbernes interesse. Og det resulterer i flere kundehenvendelser.

- Vores service hjælper bilforhandlere af alle størrelser med at få en konkurrencefordel i online-junglen og få mere opmærksomhed på deres biler. Det skaber mere salg og får liggetiden ned på bilerne, fortæller 32-årige Kim Jeppesen, adm. direktør i Carswip.

Han etablerede Carswip i 2016 sammen med Christian Schmidt.

Kim Jeppesen har været i autobranchen, siden han begyndte som mekaniker-lærling som 16-årig, og han har siden arbejdet som bilsælger og har haft sit eget mobile klargøringsfirma. De to mødtes hos Autouncle. Carswip beskæftiger i dag tre medarbejdere i Aarhus.

Udover at skabe mere opmærksomhed på bilerne, hjælper de optimerede og redigerede billeder også med at forbedre forhandlernes brand online.

Ønsker ensartethed

En anden fordel ved Carswip er, at servicen skaber en ensartethed i billederne på tværs af både biler og afdelinger. Det sikrer, at man som forhandler altid har et ens udseende på alle salgsbiler. Det er især relevant for store bilforhandlerkæder som Terminalen og Bayern AutoGroup.

- Inden vi begyndte med at benytte Carswip til redigering af vores brugtbilsbilleder, kæmpede vi altid med at få det rette lys, den rette baggrund og ensartethed i billederne. Carswips løsning sikrer, at dette ikke længere er et problem, udtaler Andreas Nyholm, som er salgsansvarlig hos Terminalen på Roskildevej.

Eksempelvis Terminalen, Sand Jensen og Bayern AutoGroup bruger i dag Carswip løsningen, men firmaet har også kunder i flere forskellige lande i Skandinavien.

- Vi har nu fået vores gennembrud i Danmark og har nu store ambitioner, der går ud over grænserne, siger Kim Jeppesen.

Mere på www.carswip.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203