23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fynsk producent lyste op på messe

Lang stribe nyheder fra Scangrip på Automechanika.

ARBEJDSLYS Scangrip A/S i Svendborg havde på Automechanika den største danske stand på hele 250 kvadratmeter. Her manifesterede den fynske lys-producent endnu engang position som Europas største leverandør af innovativt LED arbejdslys i hal 8.

Desuden brugte Scangrip den automotive eftermarkedsmesse til at lancere hele tre nye produktserier:

For det første otte nye specielle LED lysløsninger til lakeringsindustrien designet til alle former for maler- og inspektionsarbejde. Det er lykkedes Scangrip at udvikle helt nye lamper med mulighed for at vælge mellem fem forskellige farvetemperaturer, og med den nyeste batteriteknologi, app-styring og så videre.

Produkterne blev for første gang vist på messen.

Cold Curing og Nova

På messen lancerede Scangrip også en helt nyudviklet serie af LED løsninger med UV lys designet til hærdning i forbindelse med klargøring og lakering af biler.

Ved hjælp af Cold Curing teknologien er det muligt at hærde alle typer af materialer på under ét minut, hvilket er nytænkning på området.

Endelig lancerede den danske producent en helt nyudviklet serie af de unikke Nova-lamper, der opfattes som de mest robuste og lysstærke LED arbejdslamper på markedet.

Serien gør brug af den innovative, patenterede Scangrip Power Solution batteriløsning med udskiftelige batterier og app-styring via Bluetooth med helt ny funktionalitet.

Lite og ALS

På messen viste Martin Kjær Petersen, salgs- og marketingdirektør, desuden den nye serie Lite-håndlamper, hvor der er sat fokus på mere værdi for pengene, samt de nye ALS-lamper (advanced lightning system), som nu lanceres i Europa.

- Det er samme kvalitet som de klassiske Scangrip lamper, men et andet udtryk og et nyt mærke, forklarer Martin Kjær Petersen og tilføjer:

- I Danmark skal de distribueres via FTZ, og de vises på FTZ-messen til november.

Mest lys

Hos Scangrip, der oprindeligt havde sit udspring i fjederspændere, som stadig er på programmet, består 90 procent af forretningen i dag af lys, idet den danske virksomhed kom meget tidligt med på LED-bølgen.

Scangrip har i dag to fabrikker i Kina, men al udvikling og design foregår fortsat i Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.219