Skoler positive overfor lærlinge-udspil

HOLDNINGER Der er positive toner fra alle sider omkring regeringens udspil til at løfte erhvervsuddannelserne med 55 indsatspunkter og to milliarder kroner på finansloven. Det gælder både hvad angår integrationen af folkeskolen samt omkring praktikplads-bedringer og voksen-grundforløbet.



Fra Mercantec i Viborg siger direktør Kirsten Holmgaard, at hun er meget glad for, at Regeringen sender et tydeligt signal om, at erhvervsuddannelserne må og skal prioriteres i langt højere grad, end det har været tilfældet de senere år.



- Det er positivt, at indsatsen i grundskolen prioriteres. Det er afgørende, at eleverne her får viden om, hvad det egentlig er, man laver på en erhvervsskole, og hvad man kan bruge en erhvervsuddannelse til. For os er det afgørende, at valget af vores uddannelser bygger på den enkelte elevs motivation og ikke bliver påduttet dem. Der er også fokus på at synliggøre og smidiggøre de unges muligheder for at læse videre efter endt erhvervsuddannelse - hvilket jeg er sikker på er et godt og meget vigtigt signal, siger Kirsten Holmgaard.



Hun peger på det positive i, at man nu vil kigge på etablering af kommunale 10. klasses tilbud på erhvervsskolerne.



- Vi ved, at det virker. Vi har selv oplevet en meget stor overgang til vores erhvervsuddannelser på de målrettede forløb, som vi har lavet for elever i den kommunale 10. klasse, siger direktøren for den midtjyske erhvervsskole.



Godt for voksenlærlinge



Regeringens udspil forbedrer også de voksnes muligheder for at tage en erhvervsuddannelse ved indførelsen af det nye GF+, som giver unge voksne muligheden for at tage et 10-ugers forløb, inden de vælger uddannelse og retning på GF2.



- Vi har de senere år oplevet et fald i antallet af voksne på vores erhvervsuddannelser, og det kan dette forslag måske være med til ændre på. Jeg er sikker på, at forslaget kan medvirke til, at flere voksne gennemfører den erhvervsuddannelse de har påbegyndt.



- Det er naturligvis positivt, at nogle af de mangler midler, vi har måttet aflevere de senere år, tilbageføres til vores erhvervsuddannelser. Vi er dog fortsat bekymret for omprioriteringsbidraget og de samlede økonomiske konsekvenser for vores skole, siger Kirsten Holmgaard.



Kritik af bidrag



Også direktør A. Neil Jacobsen fra EUC Nord i Aaalborg nævner omprioriteringsbidraget:



- Jeg har læst forslaget, og der er mange gode tiltag. Generelt er det godt, at der er fokus på erhvervslivets udfordringer. Der er flere konkrete elementer i udspillet, som vil have gavnlig effekt, for eksempel introforløb for voksne, forlænget mulighed for start for de unge med videre. Største kritikpunkt er dog, at omprioriteringsbidraget ikke fjernes. For det betyder faktisk, at selv med dagens udspil er nettoresultatet økonomisk negativt for erhvervsskolerne. Der skal stadig spares på erhvervsskolerne, og det er skuffende, siger A. Neil Jacobsen.



Analyserer udspil



Også på landets største erhvervsskole, TEC i Københavnsområdet, har man set frem til udspillet og analyserer det lige nu på fulde omdrejninger.



- Det er fortsat TECs fokus at bevare og udvikle vores kerneydelse, så det er helt centralt, at vi kan se, at udspillet styrker tilgangen af elever. Og her ser vi også flere interessante ting i oplægget, for eksempel det afklarende grundforløb GF+. Vi vil i den kommende tid følge det tæt, for det er fortsat helt afgørende, at udspillet er med til at styrke vores daglige drift, siger direktør Morten Emborg.



Praktikplads til de sidste



Direktør Lars Bregnehøj fra Syddansk Erhvervsskole i Vejle og Odense, Lars Bregnehøj, finder udspillet spændende og helt i tråd med de ønsker, erhvervsskolerne har haft.



- Det er rigtig godt med erhvervsrettede fag i 7-9 klasse, og åbenlyst godt at grundskolen 10. klasse kan lede frem til erhvervsskolerne. Det har vi god erfaring med selv her, hvor vi har stor søgning fra vores drift af 10. klasse - eleverne er mere oplyst om erhvervsretningen end kammerater, der går på efterskole.



- Og så lyder det godt med praktikpladstilsagnet, vi mangler at få den sidste lille rest med efter grundforløb 2, siger Lars Bregnehøj. Han nævner også ideerne om at øge kvaliteten af omgivelserne på de tekniske skoler.



- Mekanikere og murere vil også gerne have lækre læringsmiljøer, vi skal væk fra industritankegang om, at tekniske skoler skal bære præg af slid for at fungere.



- Det skal blive spændende at følge, hvordan politikerne finder ressourcerne til at hæve kvaliteten, siger Lars Bregnehøj.