JURA: Risikoen ved at sælge en skadet bil

TOTALSKADET Der er netop afgjort en interessant sag i Ankenævnet omhandlende en større skade på en næsten ny bil, som, efter skaden er blevet udbedret, bliver solgt til en anden kunde. Sagen er interessant på flere måder.



For det første er der tale om en bil, som på skadestidspunktet var meget ny, kun 2 dage gammel, og med kun 500 km på tælleren. For det andet går der relativt lang tid inden køberne opdager skaden, og for det tredje vil nogen nok finde konsekvensen for sælgeren interessant.



Den omhandlede bil bliver som sagt skadet, da den blot er to dage gammel. Skaden består dels i en mindre frontskade og i en vandskade, da den havner i et vandfyldt hul. Skaden blev opgjort til ca. 67.000 kr. og handelsværdien på skadestidspunktet var ca. 115.000 kr. Skaden havde altså et sådant omfang, at den første ejer fik bilen erstattet med nyværdi og bilen blev derefter solgt af forsikringsselskabet til genopbygning. Bilen købes af en reparatør, og bilen repareres uden for det autoriserede regi. Cirka to måneder efter skaden, bliver bilen solgt til klagerne for 95.000 kr. I forbindelse med handlen bliver køberne i slutsedlen oplyst om at bilen har været skadet i "højre kofanger, forskærm og dør". Bilen er en model med syv års fabriksgaranti.



Defekt tandstang

Knapt to år efter købet har klagerne bilen til service og reparation, idet de har konstateret, at bilen virkede ustabil ved acceleration og nedbremsning. Mærkeværkstedet konstaterer, at fejlen skyldes en defekt tandstang. Det skal udbedres under garantien, men da værkstedet undrer sig over den defekte tandstang på en så ny bil med et relativt beskedent kilometertal, tjekker de den i garantisystemet og kan konstatere, at garantien på oprindelig syv år var bortfaldet, idet bilen havde været "totalskadet" og var blevet genopbygget. Køberne vidste jo godt, at den havde haft en mindre skade, men var ikke oplyst om, at den var genopbygget og heller ikke, at der ikke var den lovede - eller i hvert fald forventede - syv års garanti på bilen. Derfor reklamerede de til sælgeren og krævede som udgangspunkt, at syv års-garantien skulle genoprettes og derudover, at fejlen på tandstangen skulle repareres af sælger, idet garantigiver havde afvist at reparere tandstangen på grund af den bortfaldne garanti.



Sælgeren accepterede umiddelbart reklamationen omkring garantien, og det lykkedes faktisk også sælger at få genoprettet garantien hos garantigiver, men kun for de dele, som ikke havde været skadet, og derfor ville garantigiver fortsat ikke dække skaden på tandstangen, som de fastholdt var skadet ved uheldet. Udover den oplyste skade i fronten, havde bilen været vandskadet med den konsekvens, at hele interiøret var udskiftet. Det betød således også, at interiør og div. el-komponenter ikke længere ville være omfattet af den resterende garanti, som der burde være omkring fem år tilbage af.



Eftersom køber og sælger ikke kunne blive enige endte sagen i ankenævnet.



Købssum retur

Ankenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at bilen havde været skadet som beskrevet i taksatorrapporten, herunder at hovedparten af de samlede omkostninger på de ca. 67.000 kr. i taksatorrapporten vedrørte interiøret. Samtidig lagde nævnet vægt på, at køberne forud for købet havde spurgt ind til omfanget af den oplyste skade, og i den forbindelse havde fået oplyst, at bilen havde været skadet som beskrevet i slutsedlen, altså en mindre frontskade. Det ses derimod ikke, at køberne var gjort bekendt med de omfattende skader på bilens interiør. Ligeledes ses det ikke, at de var blevet gjort bekendt med, at fabriksgarantien på syv år var bortfaldet.



Under de nævnte omstændigheder findes indklagede, at have været forpligtet til at give klagerne de fulde oplysninger om skaden omfang, hvilket ikke var sket. Ligeledes findes klagerne at have haft en berettiget forventning om, at bilens garanti var fuldt ud gældende, når sælger ikke af egen drift havde givet klagerne oplysning om, at garantien var bortfaldet. Sælger skulle i henhold til købelovens § 76, stk. 1 nr. 3 have oplyst køberne om forhold, som han kendte eller burde kende til, og som havde betydning for købernes bedømmelse af det købte.



På den baggrund fandt ankenævnet, at der forelå væsentlige mangler ved bilen, hvilket betød at klagerne kunne ophæve købet, og sælger skulle have bilen tilbage, og køberne skulle have købesummen retur, dog med fradrag for den nytte de havde haft af bilen.



Omfattende pligt for sælgere

Der findes allerede en klar praksis om at sælger har en oplysningspligt om skader, når en bil har været i opretterbænk. Det havde denne bil ikke. Blikskaden var faktisk forholdsvis beskeden. Det interessante er imidlertid, at nævnet finder, at sælger havde en pligt til af egen drift at oplyse om, at garantien var bortfaldet, og at køberne havde en berettiget forventning om, at garantien fortsat var gældende på så ny en bil, når de ikke fik andet at vide. Ud fra en samlet vurdering af de manglende oplysninger og skadens omfang - herunder at den var genopbygget - gives der klager medhold i kravet om ophævelse.



Afgørelsen viser endnu engang, at der er en meget omfattende pligt for sælgere til at oplyse om, at en bil har haft en større skade - og i særdeleshed, når den som denne, har været genopbygget. Indklagede gjorde faktisk gældende, at han mundtligt havde oplyst om skadens omfang, men det kunne han ikke bevise, og det harmonerede jo heller ikke med, hvad der var anført i slutsedlen.



Det er sælger, der skal bevise, at han har givet en sådan oplysning, og det kan man typisk kun, når det er gjort skriftligt i slutsedlen. Man skal som sælger derfor huske at give de korrekte oplysninger.