Lakkongen: Branchen halveres

LAKSYN Selv om det i dag er over to år siden, Pierre Legarth solgte sin virksomhed pierre.dk for omkring 400 millioner kroner, sidder han stadig som bestyrelsesformand for selvsamme firma, der har givet ham over 30 års erhvervserfaring inden for verdenen med autolakering. Samtidig følger lakkongen fra Kolding stadig med i, hvordan branchen nu er i gang med at transformere sig, hvor konsolidering, forsikringsselskaber og arbejdskraft er tre nøgleord.Desværre kommer lakmanden langt fra med den mest opløftende fremtidsanalyse:

- Antallet af danske autolakerere vil sandsynligvis blive halveret, og da vognparken fortsat ser ud til at vækste, bliver det en temmelig spændende udvikling at følge. Nogle gange hører jeg også, at sikkerhedssystemer vil eliminere skader og gøre arbejdsbyrden mindre. Det kan man godt glemme alt om, for det er slet ikke den udvikling, der finder sted. Hverken i Danmark eller på europæisk plan, siger Pierre Legarth.

Pierre.dk-koncernen har omkring 40 afdelinger med en fordeling på 23 i Danmark, 10 i Sverige og fem i Tyskland. Køberen af Pierre Legarths øjesten var dengang tyske Intelligent Repair Solutions Group, der især valgte at smide penge efter den danske lakkæde på grund af dens visioner for ekspansion uden for Danmarks grænser. Det har også givet Pierre Legarth endnu mere indsigt i, hvordan markedet i Tyskland udvikler sig - tendenser der også vil ramme danske lakværksteder.

- I Tyskland opleves der i øjeblikket en ekstrem kapacitetsmangel på skades- og lakcentrene til stor gavn for branchen. Men det er der nok ingen selskaber i Danmark som har fokus på. Herhjemme kan man tilsvarende glemme alt om at udenlands arbejdskraft, som i øvrigt er på retur i branchen. Endvidere er udenlandske håndværkere typisk ikke produktive nok eller for den sags skyld dygtige nok til at udføre de kvaliteter, der stilles i udsigt i Danmark, forklarer Pierre Legarth.

Et håndværksfag i knibe
Som også andre branchefolk påpeger, bunder flere af branchens problemer i den aftagende interesse for håndværksfagene, som har kendetegnet det danske uddannelsessystem i flere år. Der er flere initiativer i gang, hvor DM i Skills er det største arrangement i landet. Alligevel frygter Pierre Legarth, at det ikke er nok:

- Lakbranchen mister flyvehøjde, idet interessen for faget desværre styrtdykker. Det er samtidig ikke længere en trend at vælge håndværksfagene. Og der er nok ikke mange unge, som ikke har lyst til at arbejde otte timer om dagen med slibe-sprøjtestøv og kemikalier til forholdsvis lav indkomst. DM i Skills flytter derfor ikke nok på interessen, fordi det grundlæggende set handler meget mere om arbejdsvilkår og bæredygtighed, fortæller Pierre Legarth.

Manpower nødvendig
Nå, men hvorfor så ikke bare overlade hele processen med demontering, farvemåling, blanding, grunding og lakering til robotterne, der jo alligevel kommer? Det er dog bestemt ikke den retning, den mangeårige direktør for pierre.dk ser branchen bevæge sig i.

- Der er ingen teknologi eller robotter, som kan ikke udføre tidskrævende manpower i forbindelse med forarbejde eller reparationslakering, da ingen processer er ensartede, siger Pierre Legarth og fortsætter:

- Branchen er altså forsat afhængig af den enkelte mand eller kvindes håndværksmæssige præstation på dagen, forstået således, at teknologien aldrig bliver en konkurrent til lakbranchen.

Diktering må ophøre
Det kommer næppe som en overraskelse, at Pierre Legarth også langer ud efter forsikringsselskaberne, når det handler om arbejdsbetingelser og forretningsdrift i Danmark inden for autolakering.

- Flere forsikringsselskaber i Danmark spekulerer desværre fortsat i at underminere forudsætningerne i Autotaks ved bevidst at fradrage og undertrykke berettigede behandlingsmønstre på AT-lakrapporterne. Det kan sidestilles med underbetaling, og derved leverer selskaberne faktisk sømmene til ligkisterne hos de svageste aktører, der i forvejen har svært ved at skabe lønsomhed i den ekstreme lavmarginale lakbranche, fortæller Pierre Legarth.

Som udgangspunkt mener han, at den samme mangel på retmæssig betaling har konsekvenser til hele etableringsdelen og videreudviklingen af branchen - både med hensyn til vilkår og brug af ny teknologi.

- Udfordringen er altså, at forsikringsselskaberne ikke understøtter kostprisen for omkostninger i forbindelse med de lovmæssige foranstaltninger og arbejdsgange som Arbejdstilsynet foreskriver.

- Flere forsikringsselskaber dikterer fortsat laktimepriserne, og det lykkes desværre samme selskaber at underbetale lakeringsydelserne. Og derved har især de mindre aktører ikke økonomi til at investere i moderne højteknologiske sprøjtekabiner og ventilationsanlæg.