23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Auto-G grossist overtaget

MBK Autodele i Midtjylland forbliver i Auto-G regi. De fire ejere er René Knudsen, Jan Christensen, Erik Nymann og Bent Rasmussen.

GROSSIST MBK Autodele i Silkeborg og Herning (Midtjysk Bremse- og Koblingsservice), er blevet solgt til Auto-G Viborg A/S pr. 1. september 2018, som nu har fire ejere. Overtagelsen er en udløber af Erling Würtz Andersens ønske om at kunne nyde sit otium sammen med hustruen Emmy Andersen. Samtidig sker overtagelsen også ud fra strategiske overvejelser i Auto-G Viborg A/S, oplyses det.

50 år i branchen

72-årige Erling Andersen oplyser, at han nu med 50 år i autobranchen, hvor de 46 år er som selvstændig grossist, er glad for at kunne se sin virksomhed forsætte i Auto-G og på danske hænder. Han begyndte således tilbage i 1968 under afdelingsleder Jørgen Flarup, som siden blev selvstændig i Viborg med FC Bremse- og Koblingsservice i Viborg.

- Vi drejer fortsat en del bremseskiver i både Silkeborg og Herning, siger Erling Andersen til Motor-magasinet.

Det hele startede i Viborg hos A. Østergaard, og nu sluttes ringen i Viborg - med salget til Auto-G Viborg A/S, som har adresse på Fanøvej i Viborg.

Erling og hustruen Emmy Andersen, 70 år, vil gerne takke alle som igennem tiderne har bakket op om MBK Autodele og gjort det til en succes, som det har været gennem alle årene.

De stiftede MBK tilbage i 1972. Senere etablerede de også importør-selskabet Eurodeal, som siden blev solgt til CAC.

Erling Andersen tog desuden i 1982 initiativ til at starte Bremse- og Koblingsforeningen for Danmark (BKD), som han var mangeårig formand for.

Alle fortsætter

Alle 15 medarbejdere er blevet tilbudt at de kan forsætte i det nye selskab.

- Det glæder mig utroligt meget, at alle medarbejdere fortsætter, og at det kun er min hustru og jeg, der trækker os i forbindelse med salget, siger Erling Andersen.

- Vi er meget glade for den løsning, vi har fået. De to afdelinger bevares i Auto-G regi - det er en løsning, der er, som den skal være, siger René Knudsen, Auto-G Viborg A/S, til Motor-magasinet.

- Med overtagelsen får vi en god synergi i driften samt et stort udviklingspotentiale, tilføjer han.

- Silkeborg og Herning er to gode bilområder. Vi er rigtigt fortrøstningsfulde og tror virkelig på fremtiden, udtaler René Knudsen.

Han oplyser, at Auto-G Viborg/Silkeborg/Herning allerede har udvidet med en sælger, Carsten Svendsen, der kommer fra branchen, og at man er ved at ansætte en sælger til Viborg.

Fire ejere

Auto-G Viborg A/S blev dannet 1. april 2014, da man overtog Mekonomens afdeling i Viborg. Ejerkredsen har hidtil været René Knudsen samt Auto-G-formand Jan Christensen i Randers og Auto-G-direktør Erik Nymann, som driver sine fem Nymann Autoparts afdelinger fra Kolind.

Med overtagelsen af MBK indtræder nu John Ole Rasmussen fra Bent Rasmussen Autodele A/S, Auto-G i Næstved, som medejer. Han har siddet med i bestyrelsen for Auto-G Viborg siden 2014.

De to afdelinger skifter nu navn til henholdsvis Auto-G Silkeborg og Auto-G Herning

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159