23948sdkhjf

Dansk verdensregister mod kilometerfusk

Digital-Servicebook har sikret sig verdensomspændende online dokumentation af bilers kilometertal.

IT-VÆRKTØJ En stor opdatering af det dansk udviklede it system Digital-Servicebook.com sikrer, at samtlige lande i verden nu kan bruge et fælles register til online dokumentation mod fusk med bilers kilometertal.

Indehaver af Digital-Servicebook, Martin Jensen, oplyser, at der snydes med kilometertal i biler for op imod 73 milliarder kroner om året alene i EU.

- Dette skal vores fælles register, på tværs af lande, mærker og bilproducenter, nu gøre op med. Når først en forhandler eller et værksted er godkendt i vores system, så kan samtlige biler sikres imod kilometerfusk, og det giver samtidig forbrugeren en ekstra sikring ved, at service-dokumentation samles online - så man beholder garantien, og kan fremvise dette online i hele verden, siger Martin Jensen.

Forventer 20.000 kunder

Med den netop frigivne opdatering er næste mål 20.000 godkendte forhandlere/værksteder i 2020. Digital-Servicebook er i dag Nordens største udbyder af online dokumentation, og nu udvides systemet til resten af EU, og senere resten af verden. Flere store værkstedskæder og grossister har i dag samarbejde med Digital-Servicebook.com i Norden, og flere aftaler på vej i Europa, oplyser Martin Jensen.

- Hvad enten man, som værksted eller bilforhandler, er fri eller autoriseret, ønsker langt de fleste at sikre deres kunder og give forbrugeren en optimal service og samtidig at kunne spare tid på hver eneste værkstedsbesøg. Det er jo en ekstra gevinst for alle godkendte forhandlere og værksteder med Digital-Servicebook.com, siger Martin Jensen. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125