IT-VÆRKTØJ En ny app til mekanikere har netop ramt cyberspace med Nissens Flushing-app, lanceret på Google Play og Apple App Store.
Langt de fleste biler på de europæiske veje er udstyret med et klimaanlæg, og antallet stiger konstant. Det betyder også, at flere og flere mekanikere står over for at skulle skylle disse klimasystemer - en proces, der nogle gange kan skabe forvirring eller frustration. App’en fra Nissens har til formål at forenkle processen ved at give mekanikerne en "trinvis vejledning", herunder hjælp til visuel diagnostisk af olieforurening, lige i lommen.
Marketing- og kommunikationschef for Nissens Automotive, Jacob W. Smedegaard, forklarer:
- Som producent, specialiseret i eftermarkedet, ser vi det som vores ansvar at hjælpe mekanikere, hvor vi kan. Vi har stor viden inden for vores organisation, og vi ønsker at videregive denne viden til den hårdtarbejdende klimamekaniker på eftermarkedet. Hvis vi kan hjælpe disse mekanikere med at udføre klimatjenester hurtigt og mere effektivt, vil de stå stærkere på et marked, der hele tiden er under pres. Derfor har vi udviklet Flushing-app’en - og derfor giver vi den væk gratis, siger Jacob W. Smedegaard.
En universel lommeguide
App’en beskriver skylleprocessen med en visuel, trinvis vejledning, som er let at følge. Dette sikrer, at enhver mekaniker, med det rette udstyr, vil kunne udføre en hurtig og effektiv udskylning af ethvert klimaanlæg - app’en vil lede ham gennem processen med fuld tillid.
App’en indeholder også en visuel præsentation af forskellige former for olieforurening. Det gør det muligt for mekanikeren hurtigt at identificere den mest sandsynlige årsag til en fejl på klimaanlægget og spare værdifuld tid i diagnostikprocessen.
- Vi håber, at mekanikerne på eftermarkedet verden over vil tage godt imod vores initiativ med Flushing-app’en. Vi sætter stor pris på det hårde arbejde og det engagement, de lægger i deres erhverv, og det at tilbyde dette værktøj gratis til markedet er vores lille tegn på taknemmelighed, forklarer Jacob W. Smedegaard.
App’en er tilgængelig gratis i Apples ’App Store’ samt på Google Play.
Gratis app til skylning af alle slags klimaanlæg
Den danske producent af aircondition og motorkøling, Nissens, har udgivet app’en Flushing, der visuelt hjælper mekanikerne med at skylle ethvert bil-klimaanlæg uden ekstra betaling eller medlemskab.