23948sdkhjf

Lift-mærke bliver komplet i Danmark

Fra 1. juli er Flex1one A/S leveringsdygtig i et komplet liftprogram op til fem tons fra den tyske liftfabrikant, ATH Heinl. Således udvides sortimentet til også at byde på både 1- og 2-søjlede lifte.

SALGSSUCCES Det er næsten tre år siden, at Flex1one tog de første lifte fra ATH Heinl ind i sortimentet. I første omgang var det dels for at teste den tyske producent og dels for at udfylde et hul i sortimentet hos den danske leverandør af autolifte og værkstedsudstyr.

De to første lifte hos Brørup-firmaet var to forskellige panelløftere. Og med disse to lifte blev kimen til et godt dansk-tysk samarbejde sået, oplyser Flex1one.

Trinvis udvidelse

I 2017 blev sortimentet således udvidet til også at rumme en kørebanesakselift i flere udgaver samt henholdsvis en dækskiftemaskine og en balancemaskine.

- Salget af disse tre produkter er - på lige fod med panelsakseliftene - siden introduktionen gået rigtig godt, fortæller salgschef Kasper Findahl.

Nye familiemedlemmer

Efter introduktionen af de forskellige sakselifte og dækservicemaskinerne - og ikke mindst cementeringen af, at produkterne fra ATH Heinl har deres berettigelse på de danske værksteder, er det nu blevet tid til at tage 1- og 2-søjlede lifte ind også.

- Især 2-søjlede lifte er en meget populær lifttype på værkstederne - og derfor er det vigtigt at have et bredt sortiment inden for denne produktgruppe, udtaler Kasper Findahl.

- Med de nye muligheder fra ATH dækker vi nu også efterspørgslen på 2-søjlede lifte i det lidt mere prisbillige segment, fortsætter han.

Salget af 1-søjlede lifte er en ny satsning for Flex1one, men det forventes, at denne pladsbesparende og kompakte lifttype også nok skal få fodfæste på de danske værksteder.

Tysk knowhow

At det lige præcist er ATH Heinl, som Flex1one løbende har taget flere produkter ind fra, er ikke en tilfældighed.

- Vi føler os meget trygge med ATH som leverandør og har i de sidste knap tre år opbygget et samarbejde baseret på hurtig levering, gode produkter og en fantastisk support, siger Kasper Findahl.

- Desuden kan vi tydeligt mærke markedets behov for produkter, som ligger i det mere prisbillige segment, tilføjer han.

Sælges via FTZ

De nye lifte sælges direkte fra Flex1one’s salgskontor. I Danmark har Flex1one desuden et meget tæt samarbejde med autogrossisten FTZ, som forhandler hele paletten af produkter fra Flex1one – inklusiv de nye ATH lifte.
Flex1one forhandler et komplet program inden for autolifte fra ATH Heinl samt italienske Space og Ravaglioli.
De nye lifte er på lager i Brørup fra den 1. juli 2018.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125