Mekanikere skifter ofte fag

BRANCHEGLIDNING Der er stor forskel på, hvor mange der skifter branche, når man ser på folk med uddannelser, der er rettet mod henholdsvis det offentlige og private arbejdsmarked. Kun 54 procent af automekanikerne arbejder i branchen 10 år efter deres uddannelse, mens det gælder for hele 93 procent af pædagogerne. Det afspejler blandt andet, at det offentlige arbejdsmarked er mindre konjunkturfølsomt end det private.

Automekanikerne forlader hurtigt smøregraven, mens pædagogerne bliver på gul stue. Det er konklusionen i en ny analyse KL har gennemført og offentliggjort på deres videnstank, Momentum, der viser, hvordan arbejdslivet udvikler sig for danskere, der har taget en branchespecifik uddannelse.

Undersøgelsen har set på otte forskellige uddannelser, der har det til fælles, at de er målrettet en specifik branche, og gennemgangen viser, at kun 54 procent af dem, der blev uddannet som mekaniker i 2005, fortsat var i branchen i 2015. For murerne var det 61 procent og for både frisører og tandklinikassistenter 53 procent. I den anden ende af listen finder man pædagogerne, hvor hele 93 procent fortsat arbejder som pædagog 10 år efter uddannelsen. Herefter følgere lærere og sygeplejersker begge med 88 procent og endelig social- og sundhedsassistenter med 78 procent.

Alsidig uddannelse

I 2015 var det kun 32 procent af de 40-49 årige med en mekanikeruddannelse, der fortsat arbejdede som mekaniker. For de 50-59 årige var det 23 procent, og for de 60-69-årige var kun 20 procent fortsat at finde i faget.

Det adskiller sig markant fra de fleste andre uddannelser i undersøgelsen, men det kommer ikke så meget bag på Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal, der organiserer mekanikerne.

- Mekanikere har en alsidig uddannelse, som betyder, at de har viden om rigtig mange ting, der kan bruges mange steder i industrien og ikke kun til at lave biler. Man ved noget elektricitet, om motorforståelse, kompression og så videre. Det er en viden, man kan bruge rigtig mange andre steder, siger Kasper Palm til Momentum.

Han peger også på, at det kan have betydning, at en høj andel af eleverne på mekanikeruddannelsen kommer direkte fra folkeskolen med en drøm om at komme ud og rode med biler.

- Det er måske fortællingen om, at hvis man vælger noget som 18-årig, er det så realistisk, at det er det, man skal bruge resten af livet på. Jeg tror, at folk er blevet mere bevidste om, at de gerne vil og kan nogle andre ting end det første valg. Man ser i mindre og mindre grad, at ansatte bliver i 45 år på den samme arbejdsplads. Der er en naturlig lyst til at prøve noget andet, og det gælder i høj grad for mekanikerne, fordi de har gode muligheder for at komme videre, siger Kasper Palm.

Han suppleres af Jesper Bech Holm, afdelingsleder på AutoVidencenter Fyn på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

- Det er et faktum, at mekanikere i rigtigt mange år har lavet alt muligt andet i løbet af deres arbejdsliv end at arbejde på et autoværksted. Men nu og i fremtiden er det et problem for autobranchen, at mekanikere søger ud. Årgangene er blevet mindre, og der har nok aldrig været så mange ledige stillinger som lige nu, siger han.

Uddannelse skal bygge ovenpå

Blandt alle dem, der i 2005 blev uddannet som mekaniker, pædagog, lærer og de fem andre uddannelser fra Momentums undersøgelse, var der nogle, der nåede at tage en helt ny uddannelse inden 2015. Det gjaldt for 16 procent af social- og sundhedsassistenterne, 11 procent af tandklinikassistenterne og sygeplejerskerne og 10 procent af lærerne. Til sammenligning havde kun seks procent af frisørerne og syv procent af mekanikerne taget en ny uddannelse i løbet af de første 10 år.