23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Salget af mikroerne er i frit salg

Også Skatteministeriet har opdaget, at salget af de mindste biler falder og falder. Det fremgår af en ny analyse.

BILSALG Det er større biler, som der skrives slutsedler på hos autoforhandlerne. Kort fortalt har mikrosegmentet mistet det meste af sit marked til SUV i perioden fra 2015 til 2018.

Skatteministeriet har lavet en lille analyse, der bekræfter, at bilkøberne har brugt en del af den lavere afgift til at bevæge sig højere op i bilsegmenterne.

Andelen af solgte biler i segmenterne mikro, lille og mellem er faldet med cirka 20 procent, mens stor, SUV og MPV er øget tilsvarende.

Dermed retfærdiggøres antagelsen om, at afgiftstabet delvis indhentes ved at gå op i bilstørrelse.

Registreringsafgiften er blevet nedsat i tre omgange siden 2015.

Trafiksikre familiebiler

- Et af regeringens klare mål med at sænke bilafgifterne har været at gøre det billigere for danskerne at købe en god og mere trafiksikker familiebil. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at det ser ud til, at afgiftsnedsættelserne har givet danskerne mere bil for pengene, erklærer Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

- Når staten tager en lidt mindre bid, er der en lidt større bid til de danske bilkøbere. Eksempelvis er en af de mest populære bilmodeller, Citroën Grand C4 Picasso, faldet cirka 44.000 kr. i registreringsafgift, tilføjer han.

SUV højdespringer

Efter den seneste afgiftslempelse i september 2017 udgjorde biler i segmenterne stor (herunder premium), SUV og MPV cirka 45 procent af samtlige bilkøb herhjemme. Det er knap 20 procentpoint flere end før den første afgiftslempelse, der blev aftalt i finanslovaftalen for 2016.

SUV udgør for tiden næsten hver fjerde, solgte bil, hvilket er tre gange mere end før de tre afgiftssænkninger.

Flere afgiftskroner

Købsafgiften steg fra 19,4 milliarder kroner i 2016 til 20 milliarder sidste år. I år ventes 21 milliarder, og næste år vil registreringsafgiften indbringe 22,1 milliarder, fremgår det af "Økonomisk Redegørelse".

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094