23948sdkhjf

Ny autogrossist fordobler omsætningen

AD Danmark udvider samhandel og åbner lager i Rødovre i næste uge.

DELE AD Danmark, som er en del af T. Hansen Gruppen, har siden 2016 været medlem af den store internationale sammenslutning af autogrossister, AD International (ADI). Dette samarbejde betyder, at AD Danmark har adgang til endnu flere leverandører og producenter verden over, der leverer reservedele i original kvalitet.

Samarbejdet er støt stigende, hvilket det netop afholdte årsmøde i ADI’s hovedkontor i Kortenberg i Belgien kunne bekræfte. Her viste årsresultatet, at AD Danmarks omsætning i ADI er forøget med næsten 100 procent fra 2016 til 2017, og nu udviser en samhandel på over 95 millioner kroner for 2017.

Det er AD Danmarks ledelse meget tilfreds med, og salgs- og konceptchef i AD Danmark, Poul Toftegaard Pedersen, siger i den forbindelse:

- Vi har gennem vort medlemskab af ADI fået tilgang til langt flere af de førende producenter og leverandører inden for autobranchen, hvilket i sidste ende er yderst gavnligt for vores kunder. Vi tilbyder vores kunder adgang til et bredt sortiment af kvalitetsreservedele, og vi kan mærke, at efterhånden som vi udvider vores palette af reservedele fra anerkendte leverandører, så stiger vores samhandel og omsætning med vores kunder.

Kan optimere lager

Indkøbschef, Henrik Wægert Hansen, som er AD Danmarks medlem af ADI’s internationale styregruppe, er utrolig glad for samarbejdet:

- Vi har, via samarbejdet med ADI, fået den blåstempling, som giver os adgang til at få leveret kvalitetsreservedele fra leverandører, som vi tidligere ville have haft sværere ved at komme i kontakt med. ADI har samarbejde med alle de store og anerkendte producenter og leverandører, og vi kan dermed optimere vort lager med det bedste af det bedste - udover at vi også tilbyder vores kunder "best buy" produkter, udtaler han.

Landsdækkende snarest

- AD Danmark har en målsætning om at blive landsdækkende snarest muligt, og planen er allerede skrevet for, hvordan vi bliver det, siger direktør i T. Hansen Gruppen, Bent Jensen.

- I thansen har vi igennem vores mange år på markedet oparbejdet en viden om den private forbrugers indkøbsvaner, og samtidig har vi en velsmurt it- og logistikstyring i virksomheden, som jeg er sikker på, at vi i AD Danmark kan udnytte til at blive en rigtig god og seriøs leverandør til den professionelle del af autobranchen. Vi har taget et stort og vigtigt skridt ind på et nyt marked for T. Hansen Gruppen, og jeg er 100 procent fokuseret på, at AD Danmark bliver en succes - både i relation til at tilbyde værkstederne autoreservedele og udstyr til skarpe priser, men også i form af en øget omsætning i T. Hansen Gruppen - som gerne skulle være med til at vi fortsat kan levere kvalitet og et bredt sortiment til meget fornuftige priser, udtaler Bent Jensen.

Lager i Rødovre

Til Motor-magasinet oplyser Niels Peter Nøddeskou-Fink, udviklingschef - B2B, at AD Danmarks nye lager i København ventes at åbne i næste uge. Det ligger hos thansen afdelingen på Sandbækvej i Rødovre. Herpå har AD Danmark planer om at åbne afdelinger i Aarhus, Aalborg og på Vestsjælland.

- Der har været udfordringer med lagerstyring, logistik og it. Når først it-løsningen kører i Rødovre, bliver der meget lettere at åbne nye afdelinger, siger Niels Peter Nøddeskou-Fink.

Store tal for ADI og partnere

ADI har 24 partnere i 39 lande, som i 2017 samlet omsatte for næsten 49 milliarder kroner
ADI partnerne købte for næsten 12,5 milliarder kroner autoreservedele i ADI i 2017
ADI’s centrallager er på 400.000 kvadratmeter, og den samlede lagerkapacitet hos partnerne er tilsammen på 2,6 millioner kvadratmeter – svarende til cirka 500 fodboldbaner
Der er tilsammen ansat cirka 35.000 medarbejdere hos ADI og deres partnere
11.000 biler leverer hver dag autoreservedele ud til værksteder, som handler hos ADI partnerne
ADI samarbejder med mere end 40 af verdens førende producenter med autoreservedele på OE-niveau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204