PRIS Når man udvikler en løsning, der viser sig at kunne skære så drastisk ned på NOx-udledningen på ældre dieselbiler, at selv helt nye motorer blegner, så stjæler man rampelyset. Det har danske Amminex endnu en gang gjort - denne gang med EU-prisen Horizon Prize på 11 millioner kroner.
Den store præmie gives for virksomhedens udvikling af NOx-udstyret The Ammonia Storage and Delivery System (ASDS), som er skab og bygges Amminex på Fyn og Sjælland. En af de grundlæggende fordele ved systemet er, at det kan eftermonteres på eksempelvis Euro 5-dieselbiler, der efterfølgende nedbringer sin udledning med mere, end hvad helt nye Euro 6-motorer i skrivende stund klarer.
Det er knap fem måneder siden sidst, at Amminex blev anerkendt for sit arbejde mod luftforurening. Det var i december til den britiske National Air Quality Awards, hvor firmaet ligeledes blev fremhævet for sit system, der allerede er installeret på en stribe bybusser i London og sydkoreanske Seoul.
Amminex har eksisteret siden 2005 og er i dag ejet af franske Faurecia og Nordea Fonden.
Danskere vinder 11 millioner for miljø-fix
Virksomheden Amminex vinder endnu en pris for sit arbejde med NOx-system, der kan eftermonteres på dieselbiler.