Nødtætninger atter tilladt

PUNKTERINGER Motor-magasinet kunne december sidste år berette, at Færdselsstyrelsen ville offentliggøre en ny vejledning, der skulle sætte en stopper for brug af propper og præventiv tætning af dæk på de tunge køretøjer. Vejledningen er dateret januar 2018, men nu har Styrelsen imidlertid fortrudt ændringen og i al ubemærkethed redigeret afsnittet om nødtætninger i vejledningen og udeladt alt om præventiv tætning, der findes på Styrelsens hjemmeside.

Forløbet undrer Dækbranchen Danmark.

- Der var en månedlang høring, hvor vi som eneste part afgav høringssvar, hvor vi argumenterede for, at et punkteret dæk er et beskadiget dæk og det vedbliver det med at være, selv om det er blevet nødtætnet enten efter punkteringen eller præventivt. Og det er vores holdning, at nødtætnede dæk udgør en sikkerhedsrisiko, hvis man blot kører videre uden at få det permanent repareret af en fagmand, siger Volker Nitz, der er direktør for Dækbranchen Danmark og Rådet for Større Dæksikkerhed.

Transportfirma går ind i sagen
Forbuddet mod nødtætninger fik det store, danske transportfirma DSV op af stolen. DSV er nemlig også importør af det mest udbredte produkt til de såkaldte præventive tætninger af dæk, Ultra Seal.

I en pressemeddelelse skriver DSV, at "DSV handlede derfor hurtigt og tog en række kontakter både til Færdselsstyrelsen og til flere politiske nøglepersoner i Transportministeriet og Folketinget, hvor der viste sig at være stor lydhørhed over for de problemer, som virksomheden stod overfor. En af de involverede var Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, som var stærkt kritisk overfor de nye regler, der for ham først og fremmest betød en forringelse af den danske transportbranches konkurrenceevne.

- Vi har stor interesse i en stærk dansk transportbranche, og naturligvis skal vi ikke uden nogen fornuftig grund indføre regler, der stiller de danske virksomheder ringere end deres udenlandske konkurrenter. Som transportpolitikere er det vigtigt, at vi er i en tæt dialog med områdets aktører, og jeg lægger personligt stærkt vægt på at være lyttende, når en virksomhed som DSV henvender sig. Navnlig i en sag, der var så åbenlyst grundløs som denne, siger Kristian Pihl Lorentzen i DSV’s pressemeddelelse.

Ifølge Volker Nitz rejser sagen en række principielle spørgsmål: Hvordan kan en kommerciel virksomhed uden videre få ændret i en styrelses vejledning? Hvad ligger til grund for ændringen? Hvorfor informerer styrelsen ikke om ændringen?

Færdselsstyrelsen svarer
Motor-magasinet har stillet spørgsmålene til Færdselsstyrelsen. Her lyder et skriftligt svar fra chefkonsulent Leif Lorenzen:

"Teksterne i Vejledning om syn af køretøjer rettes til efter høringen og Vejledning om syn af køretøjer udsendes med ikrafttræden den 1. januar 2018. Herefter henvender dele af transportbranchen sig til Færdselsstyrelsen og til transportordførerne.

På baggrund af henvendelsen foretager Færdselsstyrelsen en undersøgelse for at finde yderligere oplysninger om og beskrivelser af præventiv tætning af dæk og undersøger reglerne om dækreparation i et par nabolande.

Der blev ikke fundet regulering af - eller forbud mod - anvendelse af præventive tætningsmidler i nabolandene, og undersøgelsen viste, at det ikke med sikkerhed kunne dokumenteres, at brugen af præventive tætningsmidler i dæk er betænkelig ud fra et færdselssikkerhedsmæssigt synspunkt.

Færdselsstyrelsen valgte herefter at justere teksten i Vejledning om syn af Køretøjer således, at præventive dæktætningsmidler ikke længere er nævnt."

Sagen rejses i folketinget