Derfor er det dyrt at føre sager ved domstolene

JURA Det er almindelig kendt, at det koster at tabe en sag i Ankenævn for biler. Er man medlem af Dansk Bilbrancheråd, Autobranchen Danmark eller Bilbranchen under DI slipper man med 10.000 kr. + moms, mens man bliver pålagt at betale 19.000 kr. + moms, hvis man står udenfor en af de tre organisationer. Hertil kommer eventuelle udgifter til sagkyndigerklæring.

Det kan altså hurtigt blive en halv-pebret fornøjelse af tabe en sag i ankenævnet, og det tydeliggør hvorfor det er så vigtigt at håndtere eventuelle klagesager i nævnet.

Udhængsskabet
Men hvad sker der egentlig, hvis man som dømt virksomhed ikke ønsker at følge ankenævnets afgørelse og indbringer den for domstolene?

Når en kendelse fra ankenævnet er blevet meddelt til den dømte virksomhed, skal virksomheden inden 30 dage fra meddelelsen be- eller afkræfte over for nævnet, om virksomheden vil følge afgørelsen.

Hvis virksomheden ikke ønsker at følge afgørelsen, skal virksomheden i praksis tage stilling til, om sagen ønskes indbragt for domstolene indenfor de 30 dage.

Hvis virksomheden nøjes med at meddele nævnet, at afgørelsen ikke tages til efterretning, vil forbrugeren kunne få bistand fra et sekretariat under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at få opfyldt kendelsen - uanset om den består i en pligt til at betale et beløb til forbrugeren eller få ophævet en handel. Den bistand får forbrugeren som oftest gratis.

Derudover vil en dømt virksomhed, der ikke efterlever afgørelsen, komme i det såkaldte udhængsskab på www.bilklage.dk, medmindre virksomheden dokumenterer, at de har indbragt sagen for domstolene.

I forhold til de omkostninger, der er pålagt en dømt virksomhed fra ankenævnets side, vil ankenævnet i medfør af en særlig lovhjemmel, kunne indkræve disse - om nødvendigt ved fogedrettens bistand.

Hvem skal nu betale?
Det har hidtil været uafklaret i retspraksis, hvorvidt en dømt virksomhed, der efterfølgende blev frikendt ved domstolene, kan kræve, at ankenævnet frafalder omkostningerne - og om nødvendigt tilbagebetaler dem (hvis de er betalt). Det har Østre Landsret nu taget stilling til i en sag mellem en dømt virksomhed og Håndværkets Ankenævn. I sagen var en virksomhed blevet dømt til at betale en forbruger ca. 7.000 kr. ud af et samlet krav på ca. 14.000 kr. Ankenævnets - rimelige - praksis var, at virksomhederne blev pålagt at betale omkostninger, hvis forbrugeren fik medhold i mere end 20 procent af sit krav.

Da forbrugeren efter denne målestok havde fået medhold, blev virksomheden dømt til at betale sagsomkostninger på ca. 23.000 kr. (inkl. moms) til ankenævnet for behandling af sagen. Virksomheden indbragte tvisten med forbrugeren for retten, og retten kom frem til, at virksomheden kun skulle betale ca. 4.000 kr. til forbrugeren. I retten fik virksomheden tilkendt sagsomkostninger, dvs. at virksomheden her fremstod som den vindende part.

Ankenævnet fastholdt dog kravet om fuld betaling af sagsomkostningerne og indbragte dette krav for byretten. Virksomheden påstod frifindelse under henvisning til, at den havde fået medhold ved retten - og at beløbet, der var tilkendt forbrugeren ved ankenævnet, var blevet næsten halveret. Byretten kom frem til, at virksomheden havde pligt til at betale omkostningerne til ankenævnet. Ankenævnet havde lovmæssig ret til at opkræve beløbet, og der var ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt, selvom virksomheden havde fået nedsat forbrugerens krav efterfølgende.

Virksomheden ankede sagen til Landsretten, der stadfæstede dommen og altså fastholdt, at ankenævnet var i sin gode ret til at kræve beløbet til dækning af sagsomkostninger betalt.

Betaler for sagsbehandling
Når dommen utvivlsomt er rigtig, så skyldes det, at det er sagsbehandlingen i ankenævnet, som virksomheden betaler for. Ankenævnet havde jo behandlet sagen, og forbrugeren havde jo fået medhold - og fik det i øvrigt også ved såvel by- som landsret; blot med et mindre beløb. Man kan så spørge sig selv, om det ville have gjort nogen forskel, hvis virksomheden helt havde vundet sagen ved domstolene - og ja; det havde det - måske. Både by- og landsret lægger i hvert fald vægt på, at forbrugeren endeligt fik medhold i mere end 20 procent af sit krav.

Men faktum efter dommen er, at private ankenævn - heriblandt Ankenævn for biler - kan fastholde pålagte sagsomkostninger, i hvert fald, hvis forbrugeren efter endelig dom i det væsentligste får medhold.

Husk i øvrigt, at ovenstående jo kun gælder den virksomhed, der har tabt en sag. Hvis virksomheden vinder sagen, er der selvsagt hverken omkostninger eller et krav fra forbrugeren.

Det betyder dog ikke, at forbrugeren ikke kan indbringe sagen for domstolene efterfølgende, men i så fald vil der potentielt kun være omkostninger til sagsbehandlingen ved retten - og dem vil der ofte være dækning for i virksomhedens retshjælpsforsikring.