Derfor skal elbiler indgå i din strategi

STRATEGI Det er svært at bevæge sig i bilbranchen, uden at blive mindet om behovet for digitalisering. Dem som ikke har styr på det, bliver spået en ganske forfærdelig fremtid. Det er åbenbart Vind eller Forsvind. Og den "digitale kunderejse" er helt sikkert også en maga-trend man bare har at forholde sig til, og det gør I. Og hvis ikke, så bliver I mindet om det flere gange om dagen.

Energiknapheden truer
En anden mega-trend er, at vi er godt i gang med at tømme Jorden for fossile brændstoffer, og at det nok ikke kan blive ved. At alt brændstoffet bliver til CO2, når vi fyrer det af, gør ikke sagen bedre. Hverken i virkeligheden, eller politisk. Det forholder bilproducenterne sig naturligvis til, for ellers findes de ikke i fremtiden. Det er deres Vind eller Forsvind.

Slår man op i sin digitale avis, kan man konstatere at Volkswagen netop har lavet, hvad de mener er verdens største automotive indkøb, og sikret batterileverancer for 25 mia. USD. Det er noget mere end Teslas "beskedne" 17 mia. USD. Og det er blot frem mod 2022. Hvor Volkswagen i øvrigt har 16 fabrikker kørende til produktion af el-biler.

Man kan videre læse at Mercedes-Benz planlægger at bruge 11 mia. USD frem mod 2020, og Porsche nævner 7,4 mia. USD. I alt er der annonceret investeringer i el-biler for ca. 90 mia. USD (Reuters, Business News, 15. januar 2018), hvoraf de 52 mia. USD er annonceret af tyske producenter. Og det tal stiger.

Og, selvom det som bekendt er "kunden der bestemmer", så er der noget der tyder på at bilproducenterne tror på at de der elektriske biler er på vej.

Danmark som el-bil land
Her hjemme elsker vi at gøre grin med vores politikere, og deres håndtering af bl.a. registreringsafgiften. Ikke mindst på el-biler. Dem som sælger dem, mener at det naturligste i verden er, at de er fritaget for afgift, som det var tilfældet frem til udgangen af 2015. Andre mener det er urimelig favorisering, og at det burde være lige for alle.

Og hvad er så "lige"? Hvis afgiften er værdibaseret, så bliver det svært for el-bilerne, fordi de notorisk er dyrere at fremstille end traditionelle biler. Men bliver det en forbrugsbaseret afgift, så stiller sagen sig noget anderledes, da en el-bils virkningsgrad er over 90%, sammenlignet med en traditionel bils 30-35%.

Mon ikke de fleste forudser, uanset modellen, at afgifter på el-biler vil blive et værktøj til at favorisere el-bilen på den ene eller den anden måde.

Der er mange grunde til at el-bilens udbredelse bliver svær. Folk har en opfattelse af, at bilernes rækkevidde er alt for beskeden, og vil føle sig utrygge ved at skulle planlægge sine ture anderledes end i dag. Og hvad med skiferien og turen til sommerhuset? Skal man have en bil ved siden af?

Man er nok utryg ved teknologien. Kan batterierne mon holde, og vil nogen købe brugte el-biler?

Teknisk set kræver produktionen oven i købet brug af sjældne metaller i batterier og motorer som Kobolt og Neodymium. De er foreløbig begrænsede i deres udbud, og priserne er på himmelflugt.

Så måske har de IKKE en chance.

Er de et reelt alternativ?
En moderne el-bil har op til 90 kilowatt timer (kWh) i batterikapacitet. Det svarer til energien i 9 liter diesel. Og alligevel kører den 500 km ifølge NEDC, og 300-350 km i praksis. Og det gør den fordi dens virkningsgrad er 3 gang højere end dieselbilen.

Så 350 reelle km på 9 liter diesel i en bil på 2 tons med 400 hk? Den er trods alt svær at slå i et CO2 regnskab, og i et brændstofbudget. Så energiteknisk og miljømæssigt er der noget at komme efter, og det ved bilfabrikkerne og politikerne godt.

I en el-bil er der ikke er stempler, knastaksler, ventiler, remme, indsprøjtningsdyser, motorolie, filtre, udstødningsrør, katalysatorer, partikelfiltre og andet godt, som skal serviceres og virke. I en elektrisk motor er der 1 bevægelig del, og så de 2 kuglelejer den drejer rundt i. Der er en transmission med 1 fast gear, uden koblinger og skiftemekanisme. Typisk er bilerne bakket op af meget lange garantiperioder, for at dæmme op for køberens "teknologiforskrækkelse", med 4 år på bilen og 8 år på batteriet.

Alt sammen noget som fører til meget lave brændstofudgifter, serviceomkostinger og grønne afgifter.

Politisk favoriseres de desuden med lavere bomafgifter og bedre parkering, og de bliver næppe ramt af lokale miljølove, som udelukker dem fra bykernerne.

Så måske HAR de en chance...

Min egen oplevelse
Jeg er selv skeptisk og tænker at computere kan være frygtelige modstandere. Jeg er "petrol-head" og synes det vigtigste ved en bil er lyden. Jeg er gammel nok til ikke længere at være alt for forandringsparat. Jeg kører benzinbil fordi merudgiften ikke er stor nok til at leve med diesel-lyd, og min samvittighed er endnu ikke tilstrækkelig tynget af udsigten til smeltede is-kalotter. Så jeg er IKKE den typiske el-bils discipel. Langt fra, faktisk.

Jeg kører nu i en på 5 måned, og jeg savner lyden af 6 eller 8 benzincylindre. Indrømmet. Jeg savner ikke lyden af dieselmotor. Jeg stirrede rædselsslagen på energi-o-meteret de første 3 uger (som den venlige sælger advarede mig om at jeg ville gøre). Nu tænker jeg på det på samme måde som når jeg skal huske at lade telefonen eller min PC op.

Jeg er vild med driftsudgiften på 600 kr. i el om måneden for at køre 4.000 km. Serviceudgiften på 3-4.000 om året. Den grønne ejerafgift på 310 kr. De 540 hk og de 8 års garanti på batterierne. Og den meget direkte og digitale kommunikation jeg har med dem der har lavet bilen, og som servicerer den. Ikke overdrevet. Bare effektivt.

Jeg bruger 20 sekunder om dagen på "tankning" og hygger mig med de 35 minutter ekstra hver vej, når jeg skal til Århus. Jeg overhaler stadig andre biler, og vælger af og til at sætte farten ned, for at springe en opladning over. Jeg kører på skiferie, og er 3 timer længere om at nå Alperne end tidligere.

Og jeg lever med folks fordomme og vittigheder om el-biler.

Men det der slår mig allermest, er "hvad skal jeg have bagefter?" For når først fordelene er blevet til hverdag, kan det blive vanskeligt at gå tilbage til klassisk brændstof.

Og jeg tror ikke det kun er mig. El-biler er måske i "latterliggørelsesfasen". Derefter kommer "modstandsfasen". Og til sidst "hvor-er-det-indlysende-fasen".

Jeg medgiver at el-biler der kan køre mere end 200 km, er dyre, og at billigere alternativer er få. Finansieret fornuftigt, minder udgiften dog om en leasingydelse på en tilsvarende bil. De lave driftsudgifter er en bonus. Jeg forestiller mig desuden, at med de mange nye lanceringer, og det øgede produktionsvolumen, vil priserne blive mere konkurrencedygtige i volumensegmenterne indenfor ganske få år.

Så derfor anbefaler jeg at I har el-biler med i jeres strategi. Naturligvis ikke som det eneste, og måske heller ikke som det vigtigste. Men fordi det potentielt kan blive en game-changer.

Bilfabrikkerne får styr på metallerne og rækkevidden, og kommer til at skubbe hårdt til udviklingen, drevet af CO2 målsætninger, og om at komme først. Kunderne kommer til at hade at de elsker el-biler.

Kunder og producent vil blive knyttet tættere sammen af muligheden for opdateret software over-the air og længere garanti og servicerelationer.

Og midt i mellem sidder bilforhandlerne, som skal forholde sig til investering i infrastruktur, træning og ændrede salgs- og servicemetoder. Importørerne og leasingselskaberne skal finde sig tilpas i den nye forretningsmodel som følger med, hvor registreringsafgiften bliver mindre som strategisk værktøj og hvor restværdisætning og batterigenanvendelse bliver afgørende for økonomien.

Og hvordan sikrer brugtvognshandlere og frie værksteder deres berettigelse, når disse mekanismer begynder at dominere?

Hvor lang tid har vi?
Lige nu er der sikkert tid nok, og mange tænker måske at det tager vi som det kommer. Det er jo bare en bil. Importørerne har nok styr på det.

Men en strategi er ikke et budget for næste år. Det er en plan som rækker lidt længere ud i fremtiden, og som adresserer de tungere beslutninger som skal træffes i tide til at budgetterne kommer til at hænge sammen, år efter år. Ikke bare for el-biler naturligvis - for alle områder i virksomheden.

Vi forudser, at el-bilerne vil få mange konsekvenser for den traditionelle værdikæde, og at man som deltager pr. natur vil forsøge at stritte imod. Vi opfordrer til at man ser det som en mulighed, og griber ud efter den.

Og derfor er der måske kun lige nøjagtig tid nok. Og den bedste måde at starte på, er som bekendt at starte. Game on!