23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lakerer: Lederuddannelse giver rigtig god mening

Det er ikke kun bilforhandlere, som har gavn af at sætte sig på skolebænken.

OPGRADERING Simon Hampen på 27 er oprindeligt uddannet tømrer og ville læse til bygningskonstruktør, men der var lidt ventetid, og den kunne han da bruge på at arbejde lidt i faderen Johnny Hampens Køge Bugt Autolakering. Det er nu syv år siden. Simon Hampen er stadig i virksomheden. Nu som salgs- og administrationsansvarlig. Et generationsskifte er under opsejling, og nu har han kastet sig over autobranchens lederuddannelse på Business College Syd i Mommark.

- Jeg har virkelig ikke fortrudt. Der er rigtigt mange ting, jeg får med hjem fra skoleperioderne, siger Simon Hampen, hvis virksomhed er en del af LAKexperten, og samtidig udvider væsentligt på karrosserisiden i den kommende tid.

Uddannelse til branchen
- Vi har på nuværende tidspunkt tre pladesmede ansat. Strategien og udviklingen i branchen og vores virksomhed, gør at vi forhåbentlig, kan udvide endnu engang på medarbejderstaben indenfor en relativ kort periode. Vi bliver et full-in Skadecenter og får en ny gren ind i forretningen, siger Simon Hampen energisk, mens han viser rundt på en virksomhed under ombygning både på værkstedet, mens så sandelig også på ledelsessiden.

Lederuddannelsen i Mommark, ’Automotive Management’, har først og fremmest deltagelse fra forhandlerne, men nu har den 27-årige karrosseri- og lakmand deltaget siden sommerferien, og han har i høj grad taget uddannelsen til sig.

- Jeg ledte efter en uddannelse, så jeg kunne få noget mere med ledelse i min rygsæk. Jeg kunne også have læst noget ledelse på CBS, men det tiltalte mig meget, at denne uddannelse var branchespecifik. Og jeg sparrer en del med de andre. Også selv om de ikke lige laver præcis det samme som mig, siger Simon Hampen, og fortsætter:

- Jeg havde fat i noget AMU-uddannelse på Køge Handelsskole, men der kom jeg sammen med nogle, som arbejdede med spildevand i kommunalt regi og andre brancher end auto. Autouddannelsen giver langt mere mening for mig, men man skal ikke tro, at man kommer sovende igennem. Der skal arbejdes og investeres fritid i det også, for at kunne bestå.

På Business College Syd i Mommark er uddannelselsesleder Johnny Nedergaard begejstret over Simon Hampens oplevelser.

- Uddannelsen giver god mening på tværs af branchen, og det har vist sig, at man sagtens kan sparre godt og høste viden hos hinanden, selv om én arbejder med eftermarkedet hos en forhandler og en anden er i en lak- og karrosserivirksomhed.

Simon Hampen mener, at branchens udvikling, såvel for forhandlere som for eftermarkedet, gør at der skal mere viden til. Både når det handler om forretningsudvikling og rekruttering af nye medarbejdere, fortæller Johnny Nedergaard.henmo

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109