Kunsten at vurdere en bil

JURA Det er blevet en videnskab at vurdere biler; især i forbindelse med afgiftsberegning, både ved import og eksport.

For mange køretøjer kan der være hjælp at hente i Skats niveaulister, men det sker, at der er så stor uenighed om værdien mellem en anmelder og Skat, at sagerne ender for Landsskatteretten eller for domstolene - og hvad gør man så.

De danske domstole er indrettet på en sådan måde, at enhver dommer skal være generalist. Alle dommere skal altså principielt kunne indtræde i alle typer af sager, lige fra sager om skilsmisser over byggetekniske sager til sager om syge heste og momsproblematikker om biler.

Dette princip indebærer, at dommerne ofte har behov for uvildig bistand for forståelse af de tekniske forhold i sagen. Der er to muligheder i den forbindelse. Den ene er, at dommeren under selve hovedforhandlingen, dvs. der, hvor parterne mødes i retten, får bistand fra en sagkyndig dommer, som sidder oppe samme med dommeren. Den anden - og langt mere udbredte - mulighed er, at der udpeges en uvildig sagkyndig til at svare på en række faktiske spørgsmål omkring sagen, eventuelt - og oftest - på baggrund af en besigtigelse af den genstand, som sagen drejer sig om. Denne mulighed kaldes for syn og skøn.

I sager omkring mangler ved biler er det reglen snarere end undtagelsen, at der afholdes et sådant syn og skøn, men det er også muligt at iværksætte muligheden i andre sager, herunder i sager om værdiansættelse af køretøjer ved import og eksport.

Hvilken værdi er den korrekte?
Det viser en nylig afgørelse fra Vestre Landsret i en sag, hvor en bilforhandler havde importeret to nyere Mercedes-vogne fra Tyskland. Ved importen skulle han betale registreringsafgift og importmoms, og han havde i den forbindelse benyttet sin købsfaktura som grundlag for beregningen heraf.

Tvisten gik på, at Skat havde benyttet en langt højere værdi, ud fra en betragtning om, at bilerne var næsten nye. Skats opfattelse var derfor, at værdiansættelsen måtte ske ud fra standardpriserne for bilerne som nye med tillæg for ekstraudstyr.

Bilforhandleren havde gjort gældende, at hans købsfakturaer var udtryk for den reelle værdi for bilerne, og derfor uden videre skulle lægges til grund ved beregningen.

Når nu parterne var uenige om værdien, ønskede bilforhandleren at stille et spørgsmål til en uvildig sagkyndig om, hvorvidt bilerne havde undergået et værditab alene begrundet i alderen på ca. et år. Bilforhandleren ville også gerne spørge om betydningen af, at de begge havde gået under 2.000 km.

Skat nedlagde protest mod at iværksætte et syn og skøn, fordi de mente, at dommeren - alene - kunne foretage den vurdering. I den forbindelse er det relevant, at Skat havde fået medhold ved sagens forudgående behandling i Landsskatteretten, og at Landsskatteretten uden videre havde lagt til grund, at bilforhandleren reelt havde betalt en højere købesum end den, der stod på fakturaerne - bedrageri med andre ord.

Byretten afviste anmodningen om syn og skøn og mente sig med andre ord fuldt ud i stand til at vurdere, om værdien af bilerne skulle fastsætte til fakturakøbesummen eller ej. Bilforhandleren kærede den afgørelse til Landsretten.

Tillod syn og skøn
Landsretten tillod syn og skøn. Selvom det var en konkret bevismæssig vurdering, så kunne det indgå, om en uvildig sagkyndig kunne be- eller afkræfte, om det reelt var muligt at indkøbe bilerne til den pris, der stod på fakturaen. Sagen skulle på det grundlag fortsætte i byretten med et syn og skøn.

Hvorvidt bilforhandleren bliver dømt eller ej ved vi altså ikke endnu - men vi ved, at en dommer, der ved lidt om alt, kan "tvinges" til at få et fagligt indspark til sin vurdering fra en uvildig sagkyndig i sager om værdiansættelse af biler. Det er kun godt - især når vi har et værdiansættelsessystem, der hylder markedsværdien ved beregning af registreringsafgift, for markedsværdien er ikke altid åbenbar? Det er også en sag, der viser, at værdiansættelse ikke er en eksakt videnskab; endnu i hvert fald.

Det bliver spændende at se, hvor sagen ender - og om den bliver offentliggjort på samme måde som denne lille "mellemregning" i parternes mellemværende.