23948sdkhjf

LEDER: Får vi en "Trump" eller "Volkswagen?"

Ugens leder i Motor-magasinet kigger ind i bilåret 2018 - går det galt eller godt?

SÅ ER VI klar til næste heat; ja, vi er jo allerede i gang. Støvet fra nytårsaften har for længst lagt sig - det var jo sidste weekend (!). For mange i autobranchen starter 2018 for alvor med et brag af en Åbent Hus-weekend i morgen lørdag.

VI KAN PÅ MANGE måder planlægge os ind i fremtiden; men med tanke på de foregående par sæsoner, bævrer jeg alligevel en anelse: 2018 - risikerer vi, at også dette år får sin "Samuelsen," der skal op i et træ, så hele vores branche ligger stille? Får det nye år sin "Trump," der med et tryk kan forrykke en hel verdensdels økonomi? Eller bringer ’18 måske en ny Volkswagen Dieselgate, der kan vende op og ned på en stor del af den danske autobranches forretningsgrundlag?

DET VED VI IKKE. Og uanset hvor mange strategiplaner vi lægger, kan vi ikke forudse den type indhug. Men vi kan planlægge nye tiltag - drive forretning med omhyggelighed, mod, fart og dygtighed.

NETOP HER ER årets første avis fyldt med inspiration; se bare konsulent René Tønders kommentar med 10 vilde bud på, hvad der (måske) sker i 2018 plus hele sektionen med første del af nytårsudtalelserne fra branchens væsentlige spillere.

HER GLÆDER FLERE sig over de nye, højere reparationsgrænser, der er et godt afsæt for værkstedernes 2018-plan. Ligeledes taler mange om det kommende års udfordring med stadigt øgede krav til digitalisering, som mange formulerer det. Men øgede krav er jo også øgede muligheder. Så det er jo netop her, den omhyggelige og måske modige strategi kan slå igennem og føre til bedre resultater.

OG UNDER "BEDRE RESULTAT" et egentligt løft af salget af elbiler, apropos det ringe salg i 2017 på sølle 649 biler. For nej - der er ingen grund til at vente på, at politikerne løser elbilernes salgsproblem. For den grønne omstilling blandt købere er ikke længere fremtidssnak.

APROPOS 2018: NETOP dette år er helt særligt for Motor-magasinet - kig øverst til venstre på forsiden os se, at det er avisens 50. årgang.

Derfor: Gas geben! Også i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094