Tesla Cybertruck er på turné. Den futuristiske truck besøger i disse dage Europa, og her i juni er det altså blevet danskernes tur til at få syn for sagn.
'Cyberbeast' hedder den udgave af trucken, der i dag fremvises på et pressemøde hos Tesla i Køge. Og den er virkelig et bæst. 5,7 meter lang, 1,8 meter høj, 2,2 meter bred og en acceleration fra 0 til 100 på 2,7 sekunder. Elon Musks kæmpebil er proppet med power.