Dyrt at glemme indberetninger
JURA I disse dage modtager mange virksomheder breve fra arbejdsgiverforeninger m.v. med anmodning om indberetning af lønsummer til beregning af kontingent og fondsbidrag. Men hvad sker der egentlig, hvis man som medlem af en arbejdsgiverforening undlader at foretage indberetning eller indberetter forkert; det være sig bevidst eller ubevidst?
Den danske model er i vidt omfang baseret på frivillighed og det er i kraft heraf også frivilligt, om man ønsker at melde sig ind i en arbejdsgiverforening. Men vælger man det, så vælger man også at medvirke loyalt til, at der kan blive betalt et korrekt kontingent, og når betalingerne baseres på den enkelte virksomheds lønsummer og antal medarbejdere, ja; så skal virksomheden oplyse sine lønsummer.
Hvis virksomheden ikke rettidigt indberetter lønsummen, så har de fleste arbejdsgiverforeninger ret til at lade kontingentet fastsætte på baggrund af seneste års indberetning med et tillæg på 25 procent Historisk set vil manglende indberetning dog ofte også resultere i manglende betaling af den estimerede lønsum, og så er vi lige vidt.
Derfor indeholder den danske model også et bodssystem, som har til formål at virke motiverende for virksomheder, der ikke rettidigt foretager indberetningen.
Fagforeninger rejser krav
Som udgangspunkt vil virksomheden ikke ifalde bod, hvis de - trods den manglende indberetning - betaler det kunstigt fastsatte kontingent, men derudover skal der rigtig meget til, førend en virksomhed kan undlade at betale bod.
Det vil altid være fagforeningerne, der rejser krav om bod, og det sker i det såkaldte fagretlige system, som er et tvistløsningssystem med speciale i arbejdsret og overenskomster.
Boden størrelse kan ligge mellem ganske få tusinde kroner til mange hundrede tusinde kroner afhængig af de helt konkrete omstændigheder i sagen. En typisk bodsstørrelse for manglende indberetning kan nemt løbe op omkring 30.000 kr.
Særlige omstændigheder, der kan trække boden ned, kan være forglemmelser, efterfølgende korrektioner eller lignende.
En nyere sag fra Arbejdsretten tog stilling til, om en virksomhed, der i første omgang havde indberettet en lønsum på 0 kr. for derefter - efter en stikprøvekontrol - havde indberettet over 12 millioner kroner, skulle pålægges en bod.
Beløbet skulle benyttes til at beregne et fondsbidrag. Til sagen hører oplysningen om, at virksomheden umiddelbart efter den reelle indberetning straks betalte den opkrævning de modtog uden yderligere indsigelser.
Den HR-medarbejder, der havde haft ansvaret for at foretage indberetningerne, forklarede under sagen, at det var en fejl, at hun ikke havde fået indberettet det korrekte tal, og at den fejl blandt andet skyldtes, at der havde været flere koder til indberetning af de pågældende medarbejdere. Dette havde hun forsøgt at få afklaret ved en telefonisk henvendelse til Industriens Pension, og baseret på den samtale, havde hun tastet 0 uden at tænke videre over det. Året forinden havde virksomheden indberettet lønsummen til 11,7 mio. kr. for en medarbejderstab i samme størrelse.
Krævede skærpet bod
Fagforbundet CO-Industri, der var klager i sagen, krævede en skærpet bod ud fra præventive hensyn. De argumenterede for, at der ikke var tale om en simpel fejl, når 12 millioner kroner var blevet til 0. Dette burde have været opdaget ved en intern kontrol hos virksomheden, således at fejlen ikke først var opdaget, da virksomheden - tilfældigvis - blev udtaget til stikprøvekontrol.
Det lå uden tvivl mellem linjerne, at CO-Industri mente, at der var tale om et forsøg på omgåelse som alene var blevet forpurret på grund af stikprøvekontrollen.
Virksomheden og dennes arbejdsgiverforening mente deroverfor, at der klart var tale om en helt undskyldelig fejl, som blev understøttet af, at virksomheden straks havde rettet ind og betalt den efterfølgende opkrævning. Virksomheden havde således ikke savnet vilje til at efterleve overenskomsten, ligesom ingen havde lidt tab ved det skete.
Arbejdsretten kom frem til, at vel havde virksomheden begået overenskomstbrud, men CO-Industri havde ikke bevist, at bruddet var sket bevidst. Baseret på forklaringen fra den HR-ansvarlige vurderede Arbejdsretten, at der var tale om undskyldelige omstændigheder, hvorfor boden blev fastsat til 5000 kroner.
Brud straffes
Afgørelsen viser, at indberetning af lønsummer og opkrævninger fra arbejdsgiverforeninger skal tages alvorligt, og at der skal forholdsvis meget til, førend bod kan undgås, hvis fagforeningen rejser krav om bodsbetaling.
Et brud straffes - uanset om det er et brud, der sker overfor en medarbejder direkte, eksempelvis manglende betaling af pension eller lignende, eller om det er et brud overfor den overenskomstbærende organisation. I grelle tilfælde - hvis arbejdsgiverforeningen har medvirket til at virksomheden begår bruddet - så kan arbejdsgiverforeningen også selv ifalde bod; men det er en helt anden snak.
Er du i tvivl om en indberetning, så husk, at du altid kan kontakte din arbejdsgiverforening og få råd og vejledning til indberetningen.
