23948sdkhjf

Super grossist-opkøb

Amerikanske LKQ overtager tyske Stahlgruber.

AUTOGROSSISTER Verdens nu suverænt største distributør af autodele, amerikanske LKQ Corporation med hovedkvarter i Chicago, har netop købt den største autogrossist i Tyskland, Stahlgruber GmbH.

Købet sker hos Stahlgruber Otto Gruber AG for en pris på 1,5 milliarder euro - eller 1,8 milliarder dollar.

Planen for LKQ er at konsolidere sin dominerende position på det europæiske marked.

228 afdelinger

Stahlgruber opererer i både Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Italien, Slovenien, Kroatien og Schweiz.

Selskabet råder over 228 afdelinger, seks lagre og servicerer over 100.000 professionelle kunder.

Købet ventes gennemført sidst i første kvartal af 2018 eller først i andet kvartal, oplyser Dominick Zarcone, præsident hos LKQ.

Stahlgrubers årlige omsætning ligger på omkring 1,6 milliarder euro - eller 12 milliarder kroner.

Stahlgruber har 6500 medarbejdere, heraf de 5000 i Tyskland.

Det tyske firma blev grundlagt tilbage i 1923 af brødrene Otto og Willy Gruber.

Til Norden

I en kommentar til opkøbet siger tidligere FTZ-direktør, konsulent Jens Sørensen:

- Som jeg tidligere flere gange har nævnt: De store bliver bare større og stærkere. En gigant er skabt. Mon ikke LKQ snart speeder deres skandinaviske tilstedeværelse op. Bare vent og se.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109