En bilmand krydser sit spor

KLUMME AutoMobility er efterhånden blevet den mest interessante udstilling i USA. Ikke på grund af af selve biludstillingen; den er lige så irrelevant som de europæiske biludstillinger. Men presse- og branchedagene før udstillingen åbner for publikum er fyldt med spændende seminarer om ny teknologi og fremtidige mobilitetsløsninger.

Bilnyhederne der blev præsenteret på udstillingen kan man læse om og se billeder fra alle steder online (hvilket jo er endnu en årsag til, at man ikke behøver at bruge tid på at se på biler). Og når man i L.A. (og ofte også i København og Aarhus) bruger en time på at køre 15 km, så virker bilproducenternes stolte proklamationer om endnu flere hk og endnu hurtigere acceleration faktisk lettere parodisk. Som pendler ville jeg være mere interesseret i, om bilen kan køre selv i tæt kø og om den havde Apple CarPlay.

Bilproducenterne er lige så usikre på fremtiden som alle os andre. Ikke så meget retningen: selvkørende biler kommer, bilerne bliver elektrificeret og nye ejerformer og mobilitetsløsninger vil vinde frem.

Men hvor hurtigt kommer det til at gå? Og hvad bliver konsekvenserne for andre dele af værdikæden, herunder især bilforhandlerne?

Det var temaerne på de mange seminarer og interviews inden selve biludstillingen åbnede. Og selvom mange af deltagerne i debatterne, især dem fra bilproducenterne, var politisk korrekte og sagde det, man vidste de ville sige, så var der også enkelte som rent faktisk turde se ind i fremtiden.

For en måned siden havde Bob Lutz, som nogle af Motor-magasinets læsere utvivlsomt kender, en provokerende og tankevækkende artikel i Automotive News. Det er den mest interessante indsigt i fremtiden for bilbranchen, som er blevet publiceret i år. Mange af debattørerne tog tråden op fra Bob Lutz, men var dog som regel ikke helt enige, i hvert fald ikke i hvor hurtigt ændringerne i branchen kommer.

CASE
De makrotrends der de næste 3-7 år kommer til at påvirke udviklingen i bilbranchen bliver ofte sammenfattet i udtrykket "CASE". Det står for (på engelsk): Connected, Autonomous, Shared, Electric. Lad os hurtigt se på det enkeltvis:

Connected: Om få år vil alle nye biler være forbundne. Udover det sikkerhedsmæssige (bil-til-bil vejinformationer, f.eks.) så åbner det for nye muligheder for kommunikation med brugeren og optimeret styring af flåder. Det vil således kunne understøtte, at producenterne på sigt ikke behøver bilforhandlerne som eneste kontaktpunkt for kunderne. Og det vil give flådeejere nye værktøjer.

Autonomous: Selvkørende biler er det store dyr i åbenbaringen.

Direktøren for Waymo (Googles afdeling for selvkørende biler) blev interviewet. Waymos biler har nu kørt over 4 mio. miles på offentlig vej. Så at sige uden uheld.

I Phoenix, hvor jeg har kontor, når jeg er i USA, ser man deres biler på vejen hver eneste dag. Teknologien, også snart "Niveau 5", er her således allerede. Prisen på de sensorer (Lidar), som selvkørende biler bruger til at "se" med, er faldet til en tiendedel i løbet af de seneste par år. Det er altså Moores lov vi nu ser i bilbranchen; altså at ydeevne bliver fordoblet og prisen halveret hver 18. måned!

Alligevel tror mange, at vi først rigtig ser selvkørende biler om 10- 15 år. Jeg tror, de tager fejl. Det kommer meget hurtigere.

Shared: Selvkørende og forbundne biler vil give mulighed for helt nye ejerformer, eller rettere ikke at eje. Starbucks undersøger eksempelvis, om de skal tilbyde gratis pendling i en flåde af små, selvkørende busser. Som selvfølgelig stopper undervejs ved en Starbucks på vej ind til byen, hvor man afhenter den kaffe og croissant, som man har bestilt på forhånd på deres app.

Hyundai fortalte, under deres præsentation af BlueLink, om WaiveCar, hvor man gratis (ja, gratis!) kan bruge deres Ioniq flåde i San Francisco. Det er finansieret af reklamer i bilen. Mulighederne er uendelige.

Electrified: Den "ældste" af makrotrends og vel efterhånden en, som vi i bilbranchen er lidt træt af at høre om. Nu har vi i snart 10 år hørt på, at nu, nej nu, kommer det. Jeg har selv længe været meget skeptisk, da jeg ikke har kunnet se det kommercielle grundlag for elbiler. Før nu.

For nu, nej nu, kommer det, tror jeg. Vi er tæt på det punkt, hvor prisen og energiintensiteten i batterierne gør elbiler konkurrencedygtige med forbrændingsmotoren. Nu skal ladetiden bare ned og det er ved at ske. Honda har således meddelt, at de har teknologi klar i 2022, som kan oplade en elbil 100 procent i 15 minutter.

Så elbilerne nærmer sig nu det punkt på en eksponentiel kurve, hvor det rigtig bliver interessant.

Bilforhandlerens bekymringer
Og hvad betyder disse udviklinger så for bilforhandleren. Ja, Bob Lutz mener i den tidligere nævnte artikel, at bilforhandleren, som vi kender den i dag, simpelthen vil dø. Og hurtigt; inden for 10- 15 år. Da bilerne i hans fremtid primært vil blive ejet af store flådeejere, så er der simpelthen ikke brug for bilforhandleren som salgskanal. Og servicegraden på elektriske, selvkørende biler vil være meget lavere end vi kender det i dag, både mekanisk og mht. skader.

Jeg tror, der er en fremtid for bilforhandlerne, men ikke i den funktion, de har i dag.

Det vil i højere grad blive som logistikpunkter, altså som servicepartnere for flådeejerne. Der vil selvfølgelig også stadig være værkstedsfunktion, for selvom servicegraden vil være lavere, så vil bilerne blive brugt meget mere effektivt og altså køre længere. Og en elbil skal også have skiftet dæk.

Forretningsmodellen bliver således en helt anden, hvor det vil blive nødvendigt med en helt anden omkostningsstruktur (mere variabel) og langt højere fleksibilitet (skalerbarhed). Men det er en svær opgave at overbevise forhandlerne om dette, for det går jo stadig meget godt. Ja, jeg ved godt, at den seneste ændring i afgifterne har kostet penge og at 2017 måske ikke bliver helt så godt som tidligere forventet, men på lang sigt er afgifter, som vi jo bruger det meste af tankekapacitet på, faktisk nærmest ligegyldige.

Bilforhandlerne minder lidt om Nokia i 2007 (prøv at google "Nokia Forbes cover 2007" og se hvad jeg mener).

Når man ikke kan se den "brændende platform," så tager man logisk nok heller ikke skridt til at ændre på sin forretningsmodel. Men hvem ved, måske bliver bilbranchens detail-del, som noget nær det eneste erhverv, ikke berørt af den teknologisk udvikling. Måske vi også om 10 år har en struktur, som den i dag. Som igen er næsten uforandret fra 1950’erne.

Det kan jo godt være. Men tør du, kære bilforhandler, satse din virksomhed på det?