23948sdkhjf

Bilbasen hitter på Facebook

Bilbasens satsning på sociale medier kickstartede kendskabsgraden for den nyåbnede bilforretning Cars i Aarhus.

SOME Da biljournalist Anders Berner tændte for den potente motor i en Mercedes C63 AMG på Bilbasens Facebook profil, så speedede han samtidig op for en massiv eksponering af den netop åbnede bilforretning Carsi Aarhus.

- Cars er et nyåbnet brugtbilshus, som er udsprunget af Via Biler Gruppen. Selvom vi har erfarne kræfter bag CARS har vi haft rigtig god succes med et sådant videokoncept. En solid platform som Bilbasen har et imponerende reach inden for bilentusiaster i hele Danmark, og den uafhængige anmeldelse af vores Mercedes-Benz rammer direkte i målgruppen, siger Tina Rosenvinge, marketingchef for Cars og Via Biler.

Bilbasens satsning på sociale medier bunder i en vision om, at tiltrække nye typer bilkøbere og samtidig demonstrere bilglæde og entusiasme omkring biler. Her er Facebook en god platform, og samtidig bliver videoer og andet indhold også brugt på Bilbasens blog og i nyhedsbreve. Effekten er ikke til at tage fejl af.

Nye målgrupper
- Vi arbejder med avancerede teknikker for at eksponere relevant indhold overfor såvel de bilkøbere som allerede har besøgt Bilbasen, men samtidig kigger vi også på nye målgrupper, og på baggrund af analyser, så udvælger dét indhold, der passer bedst. Det giver stærke resultater, siger Tue Sø, marketingchef for Bilbasen, Bilinfo og DBA Biler. Han oplyser, at netop interessen for videoindhold har været massiv, både i forhold til delinger og kommentarer.

Tilbage til Cars. Tina Rosenvinge er i gang med at bygge brandet op omkring den nye bilforretning, og hun har kunnet måle en direkte effekt i form af øget interesse fra kunderne.

- Videoens omfattende eksponering har skabt et øget fokus på vores nye brand. I ugerne efter oplevede vi en vild feedback fra kunder og besøgende i Cars. Helt konkret betød videoen, at vi fik flere direkte henvendelser fra interesserede købere. Selvom det ikke endte i en handel, ser vi bestemt værdien i at nå bredt ud på de sociale medier med lignende aktiviteter fremover, slutter Tina Rosenvinge.

Fakta om eksponeringen

Brugere der har set opslaget: 445.000  

Gange opslaget er blevet set (nogle har set det mere end en gang): 938.000  

Videovisninger (mindst 3sek): 296.000  

Brugere der har set hele videoen: 56.000  

Link klik til tilknyttede annoncer på Bilbasen: 40.000  

Kilde: Facebook og Google-analytics  
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093