23948sdkhjf

Suvo udvider på Fyn

SUVO-kæden har for nylig udvidet med et nyt center i Svendborg.

EKSPANSION Det nye Suvo center på Fyn er en del af Byens Bilpleje og bliver til daglig ledet af Mikkel Vind.

Byens Bilpleje har længe haft et ønske om at åbne et Suvo-center i Svendborg, da efterspørgslen på Suvo-behandlinger er støt stigende i dette område. Derudover understøtter åbningen af Suvo-centret Byens Bilplejes ønske om at være tættere på gode samarbejdspartnere i det sydfynske og imødekomme disses ønske om et mere lokalt dagligt samarbejde.

Kasper Petersen, som er værkfører i Suvo Svendborg, udtaler om samarbejdet med Suvo Danmark:

- Vi har et godt samarbejde med Suvo generelt. Vi er altid i tæt dialog med Suvo for eksempel om udvikling af nye koncepter, og vi mener, at Suvo tilbyder nogle rigtig gode produkter, som vi kan stå inde for. Alt dette gør, at vi altid har glade og tilfredse kunder.

Ni under Byens Bilpleje

Centret i Svendborg bliver det niende Suvo-center i rækken under Byens Bilpleje. Optimismen omkring udvidelsen i det sydfynske er ikke svær at spore hos Kasper Petersen, der afslutter:

- Vi forventer et endnu tættere samarbejde med vores partnere i og omkring Svendborg. Vi ønsker at skabe et større nærvær og ser samtidig et stort potentiale i det sydfynske, da vi oplever, at flere og flere efterspørger Suvo rustbeskyttelse.

Fra to til tre på Fyn

Adm. direktør i Suvo Danmark, Palle Pedersen, glæder sig også over åbningen af det nye center og væksten i kæden:

- Det er meget positivt, at vi nu bliver mere dækkende i det fynske, hvor vi hidtil kun har haft to Suvo-centre. Vi ser et stort potentiale i at være til stede midt i Danmark, og vi gør meget for at kunne tilbyde Suvo-behandlinger så lokalt som muligt. Derfor er vi glade for, at Byens Bilpleje vil drive centret i Svendborg, så folk fra det sydfynske ikke længere skal køre så langt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109