23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

De store bliver større

Indtjeningen er under pres, så bilhusene ekspanderer i disse år for at få stordrifts- fordele. Men spørger man Via Bilers administrerende direktør, Erik Rasmussen, så er det fuldt fokus, der er nøglen til en succesfuld virksomhed.

BILSALG Det overordnede billede af bilforhandlerne er, at det går godt. Ser man på hele branchen, voksede det samlede resultat før skat med 4,2 procent til 945 mio. kr. i 2016. Det luner godt, at bilsalget endnu en gang har sat rekord, og særligt at der sælges flere større biler med højere avance og med bedre muligheder for at hente penge på ekstraudstyr. Men det er også samtidig sværere end nogensinde at være bilforhandler, for kunderne er mere kræsne og mere vidende, takket være nettet.

Det skubber til den ellers så traditionelle branche, og overalt ser man, at de store bliver større. Fem af de syv højeste omsætningsvækstrater hos forhandlere i Top 100 har en toplinje på omkring en milliard kroner og derover.

Størrelsen afgørende

En af sidste års bedste eksempler på en ekspanderende forretning er Andersen Biler, der forhandler Ford, Citroën, Nissan, Suzuki og Mitsubishi. I 2016 købte man Kjærgården Auto A/S, og det har betydet, at Andersen Biler på to år voksede til dobbelte størrelse. Alene på omsætning betød det, at virksomheden voksede med 56 procent fra 870 mio. kr. til 1.356 mio. kr. i 2016. Ifølge Kristian Bo Hintz, marketingkoordinator hos Andersen Biler, er netop ekspansion en nøgle til at klare sig godt.

- I dag er det afgørende i autobranchen at konsolidere sig i større enheder end tidligere på grund af konkurrencen og en indtjening, der er under pres. Det sker som følge af større udgifter til blandt andet IT-løsninger, og ikke mindst en ændret forbrugeradfærd i relation til biler. Så ja, størrelse er en afgørende parameter for at drive en solid, rentabel og succesfuld virksomhed. Vi kan dog også mærke, at med ekspansion kommer også muligheden for at forhandle mere attraktive indkøbsordninger og større synlighed af vores markedsføring for de enkelte mærker, udtaler Kristian Bo Hintz.

Fokus på kunder og drift

Det er dog ikke alle i branchen, der mener, at størrelsen er alt. Det mener Erik Rasmussen i hvert fald ikke. Han er administrerende direktør for Via Biler, der forhandler både Toyota, Ford, Renault, Dacia og har biludlejning for Hertz. Og netop Erik Rasmussen er en mand, man bør lytte til. Under hans ledelse har Via Biler præsteret næsten af fordoble omsætningen over de seneste tre regnskabsår, således at omsætningen er gået fra 947 mio. kr. i 2013 til 1.824 mio. kr. i 2016

- Jeg tror, at der kan være mange veje til succes. Jeg kender mange mindre og mellemstore forhandler-kollegaer, som skaber nogle rigtig flotte resultater, så jeg tror bestemt ikke, at der kun er én opskrift på succes. Succes kommer kun, hvis man arbejder målrettet med sin drift, og at det sker på en måde, hvor man har et rigtig godt forhold til sine kunder. Derfor bliver den fremtidige nøgle til succes, hvorvidt man som virksomhed får sig tilpasset til kundernes fremtidige ønsker og behov.

Erik Rasmussens bedste råd er simpelt, men det er nemmere sagt end gjort.

- Vi er i en branche med meget lave marginaler. Derfor kræves der fuldt fokus på driften i alle hjørner af virksomheden. Vi kan derfor kun skabe fornuftige resultater, hvis vi har styr på driften indenfor alle vores forretningsområder.

Kommenterer ikke minus

En af de store virksomheder, som ikke har klaret sig så godt, er jyske Bjarne Nielsen Holding. De gik voldsomt tilbage på indtjeningen med 200 procent fra 13 mio. kr. til et underskud på minus 14 mio. kr. i 2016. Hvorfor, vil Bjarne Nielsen ikke kommentere på, men ifølge ledelsesberetningen skyldes det et utilfredsstillende bilsalg i underafdelingen Bjarne Nielsen Herning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125