23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Når bilkøbet ophæves - del II

I maj blev reglerne for ophævelse af bilkøb gennemgået her i Motor- magasinet. Denne artikel følger op på sagen.

JURA Når et bilkøb ophæves på grund af mangler, kan forbrugeren ud over købesummen også i nogle tilfælde have krav på tilbagebetaling af kreditomkostningerne fra finansieringen. Om dette er tilfældet afhænger bl.a. af, hvordan finansieringen er skaffet.

Hvis finansieringen er formidlet af bilforhandleren, foreligger der et "oprindeligt trepartsforhold," og forbrugeren kan i så fald også have krav på tilbagebetaling af de betalte kreditomkostninger for lånet. Har forbrugeren selv skaffet finansieringen til bilkøbet, er låneomkostningerne bilforhandleren uvedkommende.

Hvornår forbrugeren har krav på tilbagebetaling af kreditomkostninger har først byretten og siden Østre Landsret truffet afgørelse om.

Sagen drejede sig om en forbruger, der havde køb en bil hos en bilforhandler. Købet blev finansieret ved et lån indrømmet af et finansieringsselskab på grundlag af en aftale herom mellem finansieringsselskabet og bilforhandleren (et oprindeligt trepartsforhold).

Forbrugeren ophævede efterfølgende købet som følge af mangler, og krævede købesummen inklusiv afholdte finansieringsomkostninger tilbagebetalt af sælger.

Da der ikke kunne opnås enighed mellem parterne, indbragte forbrugeren sagen for Ankenævn for biler, der bestemte, at sælgeren skulle tilbagebetale købesummen (eksklusiv finansieringsomkostningerne) til forbrugeren mod udlevering af bilen.

Retsindstandser stadfæstede
Forbrugeren indbragte herefter sagen for retten, idet forbrugeren gjorde gældende, at sælgeren skulle tilbagebetale købesummen inklusiv afholdte finansieringsomkostninger.

Byretten dømte ligesom Ankenævn for biler sælgeren til at tilbagebetale købesummen eksklusiv finansieringsomkostninger, fordi byretten ikke fandt det godtgjort, at sælgeren havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med salget af bilen.

Byretten fandt endvidere, at forbrugeren ikke i øvrigt havde påvist noget ansvarsgrundlag, der kunne begrunde, at forbrugeren var berettiget til at få sine finansieringsomkostninger erstattet.

Byretten mente dermed ikke, at bilforhandleren, selv om bilen var mangelfuld, kunne bebrejdes noget eller havde udvist nogen skyld i forbindelse med handlen.

Herefter blev sagen anket til Østre Landsret, som stadfæstede byrettens dom, og i den forbindelse blandt andet udtalte, at forbrugeren havde krav på tilbagebetaling af købesummen, men at der ikke var grundlag for at udstrække købeloven til også at omfatte de med bilkøbet forbundne finansieringsomkostninger.

Landsretten fastslår, at en forudsætning for, at afholdte finansieringsomkostninger kunne kræves tilbagebetalt af sælgeren, var at sælgeren havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med bilsalget, hvilket landsretten ikke fandt var tilfældet i den foreliggende sag.

Sagen på vej til Højesteret
Procesbevillingsnævnet har siden meddelt en forbrugerorganisation som mandatar for forbrugeren tilladelse til anke landsrettens afgørelse til Højesteret og der er dermed lagt op til en "Når bilkøbet skal ophæves - Del III".

Det er derfor i øjeblikket uafklaret, om kreditomkostningerne ved finansiering formidlet af bilforhandleren altid skal tilbagebetales til køber, hvis handlen ophæves på grund af mangler eller dette kun skal ske, hvis bilforhandleren har pådraget sig et ansvarsgrundlag.

Det vil med andre ord sige, hvis forhandleren ved en handling eller en undladelse kan drages til ansvar for, at kunden lider et økonomisk tab.

Da det er forholdsvis sjældent, at der udover et mangelsansvar også består et ansvarsgrundlag og dermed et erstatningsansvar for en bilforhandler, vil en stadfæstelse af afgørelserne fra både ankenævn, byret og landsret medføre, at der kun i et meget begrænset antal sager om ophævelse af køb, vil være pligt til at tilbagebetale kundens kreditomkostninger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01