23948sdkhjf

Brint-folk tror på gennembrud

Flere puljepenge, nul afgift og et øget politisk fokus skal tage brintbiler til nyt stadie.

HYDROGEN Brintbranchen, hvor Tejs Laustsen Jensen er direktør, tror fortsat på et gennembrud, når det handler om biler på hydrogen. Han stod onsdag i sidste uge for at afholde brintbilernes dag 2017, hvor der var oplæg fra både eksperter i brint og bilproducenter. Et af formålene var ifølge Tejs Laustsen Jensen at sætte streg under, at der er andet og mere til debatten om fremtidens drivmidler end rent el.

- EU-projekter har været med til at sikre udbredelsen af infrastrukturen og bilerne. Også afgiftsfritagelsen og en fornuftig dansk politik på området har været med til at sikre en positiv udvikling. Senest 10 millioner kroner, som Vejdirektoratet afsatte i foråret.

Der findes i dag ti tankstationer rundt om i Danmark, hvor ejeren af brintbiler kan fylde tanken op. Hertil rykker store investeringer i brint-infrastruktur i især Tyskland.

- Brint, særligt til transport, passer utroligt godt ind i et energisystem med mere vind og sol. Det kan lagres og siden anvendes, fortæller Tejs Laustsen Jensen.

Læs mere om arrangementet om brintbiler her:

Brintdag

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094