23948sdkhjf

Ombygger du din bil - sådan er reglerne

Mange drømmer om at customisere en bil eller motorcykel. Men i Danmark har vi en lovgivning, der sætter bogstaveligt håndjern på sagen.

KOMMENTAR Lovgivningen er opdelt i to områder - Syns og afgift

Syn er et regelsæt omkring sikkerhed, når der er tale om udskiftning af konstruktive dele. Det gælder eksempelvis bremser, hjulophæng, aksler, bærende chassisdele, lygter, udstødning, motor eller motordele og andet. På motorcykler er det typisk forgaffel, bagsvinger, bremser, udstødning, motor eller motordele, fremflytterkit og andet.

Generelt er det vigtigt at have godkendelser på de anvendte dele eller på ombygningen. 1. januar 2017 udkom den længe efterlyste Custom synsregel, som brancheforeningen SKAD har været forgangsforening i mange år.

Afgiften er en hel anden ting. Her er det paragraf 7a i registreringsafgiftsbekendtgørelsen, der er stenen på vejen. 7a er en paragraf, der omhandler netop op- og ombygning af afgiftspligtige køretøjer - biler og motorcykler. Når man køber en original bil eller motorcykel, så er der betalt afgift af denne.

Bygger man denne om i sådan en grad, at den ikke længere svarer til den originale, så er afgiften tabt. Vurderingen af, hvorvidt afgiften er tabt, er afhængig af den enkelte skattemedarbejderes holdninger og meninger.

Problemet her er helt konkret, og det har SKAD nu arbejdet med i flere år, at der i bund og grund efter SKAD’s mening ikke findes nogen retssikkerhed, da der ikke findes konkrete regelsæt.

Tab af afgift og store bøder
Konsekvensen af at møde enhed for Skat Indsats på landevejen kan resultere i tab af afgift. Det betyder at hele afgiften på en bil eller motorcykel bliver nulstillet - altså falder den bort. Skat vil efterfølgende beholde afgiften. Herefter vurderer Skat markedsprisen for den ombyggede bil eller motorcykel og opkræver en ny registreringsafgift, som typisk er meget højere end den normale afgift.

Ofte opkræves der typisk også en bøde på omkring halvdelen af den nye afgift eller mere. Her taler vi typisk om flere hundrede tusind kroner. Altså absolut intet at spøge med.

På motorcykelområdet har SKAD fået en aftale med Skatteministeren om, at Customisering kunne anses som løbende vedligeholdelse, som er beskrevet i loven. Denne kunne gennemføres efter en regel, som kom til at hedde 3-års reglen. Det betyder at man kan bygge om, men skal sikre sig at kun at bygge om i en zone ad gangen. Sådan regel findes ikke på biler, og det er noget som står på SKAD’s dagsorden.

SKAD er i dag den eneste brancheforening, der arbejder med området. Vores målsætning er, at der kommer til at blomstre en Custombranche også i Danmark, som den findes i mange andre EU-lande.

For at tilknytte privatpersoner, har SKAD grundlagt en støtteforening for private, der ikke har tilknytning til branchen. Foreningen hedder TFTB - The Freedom To Build. Personer kan indmelde sig for et beløb på kr. 350 per år for at blive medlem.

Den tilhørende Facebook-gruppe tjener som kommunikationsmiddel når der spørges og svares, samt deles vigtige informationer.

Som værksted, der bygger om på biler eller motorcykler, kan SKAD tilbyde en plads i foreningen. Vi bruger megen tid på at sikre at vores medlemmer har indsigt i den ret så komplicerede lovgivning, samt har tilgang til forskellige formularer og rådgivning.

Ændringer i Skat Motor
Den nye opdeling af Skat bevirker at Skat Motor kommer til at blive placeret i Aalborg. 300 medarbejdere skal arbejde med motorområdet og sikre afgiftsfastsættelser, afgiftstabssager og meget andet. Netop Skat har været vigtigt i SKAD’s arbejde. SKAD sidder også med i Skat Motor Kontaktudvalg, som er kommunikationsforummet med Skat. Flere vigtige sager har fundet sit ophav i dette udvalg. SKAD er i løbende dialog med SKAT Motor og SKAT Indsats, for at sikre en retfærdig håndtering af paragraf 7a og 3-års reglen.

Hovedopgaven er dog, at arbejde politisk for at ændre paragraf 7a, så Customisering bliver tilladt.

Thomas Krebs er direktør for brancheforeningen SKAD, der organiserer små og mellemstore værksteder. SKAD arbejder med køretøjsteknologi, trafiksikkerhed, lovgivning, arbejdsgiverforhold, branchepolitik og uddannelse. Desuden har SKAD stiftet støttegruppen The Freedom To Build, der der støtter op omkring SKAD’s politiske arbejde for større frihed og klare regler hvad angår ombygning og opbygning af biler og motorcykler. 

Læs mere på skad.dk 

Artiklen er en del af temaet Customize 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094