Når biler stjæles fra en forhandler

JURA Når en bilvirksomhed får en bil ind til reparation eller med henblik på salg, så påtager virksomheden sig et ansvar for at sikre bilen mod skader, tyveri m.v.

I de tilfælde, hvor bilen sættes til salg via bilvirksomheden, eksempelvis i kommission, aftaler parterne ofte, hvem der skal sørge for forsikring af bilen, men det er langt fra altid tilfældet. Og uanset hvad, der er aftalt, så er det ikke sikkert, at aftalen får virkning efter sit indhold.

Er der ikke aftalt noget, ses der på, om der er noget at bebrejde virksomheden. Har virksomheden eksempelvis ladet nøglerne sidde i bilen, er det uhyre svært at argumentere for, at bilen har været opbevaret forsvarligt.

Tilsvarende ville i øvrigt gøre sig gældende, hvis en bilejer selv havde forladt sin bil med nøglerne siddende i - så vil kaskoforsikringen som absolut udgangspunkt også med rette afvise at dække et tyveri.

Tilsvarende kræves ofte, at virksomheden træffer almindelige forholdsregler, såsom indhegning af værkstedspladsen, sikker opbevaring af nøgler/koder m.v.

Sådanne krav stilles ofte af bilvirksomhedens eget forsikringsselskab, som i vidt omfang betinger dækning af uindregistrerede kundebiler, at virksomheden opfylder en række sikkerhedsmæssige krav.

Har bilvirksomheden ikke opbevaret bilen forsvarligt, bliver virksomheden forpligtet til at erstatte de skader - potentielt set hele bilen - hvis det bliver stjålet; og så er det ovenikøbet bilvirksomheden, der skal bevise, at de har gjort, hvad de kunne for at undgå scenariet.

Mercedes stjålet
Det viser en konkret sag fra retten i Holbæk, hvor en virksomhed havde indgået en salgsaftale med en kunde om at sælge hans uindregistrerede Mercedes.

Der blev ikke uarbejdet aftaler omkring ansvar og forsikring, og bilen blev sat ud i virksomhedens salgs-række, der lå umiddelbart ud til en vej. Bilen blev stjålet kort efter, hvorefter ejeren rejste krav om erstatning for sin bil.

Bilvirksomheden kunne ikke bevise, at de havde håndteret bilen forsvarligt og gjort, hvad der var muligt, for at minimere risikoen for tyveri - og henset til, at bilen var forsvundet fra virksomhedens adresse, så må det erkendes, at bevisbyrden er meget tung.

Derfor blev virksomheden dømt til at betale en erstatning opgjort til bilens værdi, fratrukket det beløb, som bilejeren skulle have betalt for, at virksomheden havde bilen stående til salg. Bilvirksomheden betalte erstatningen umiddelbart efter domsafsigelsen.

Virksomheden krævede så til gengæld at få bilen registreringsattest udleveret, idet virksomheden argumenterede for, at bilejeren ikke skulle påføres en berigelse; hvis nu bilen dukkede op igen. Derudover krævede han sig stillet, som et forsikringsselskab, der har udbetalt forsikringssum på et køretøj.

Bilejeren nægtede at udlevere registreringsattesten. Bilejerens advokat sammenlignede forholdet med biblioteksbøger, hvor der er en direkte lovhjemmel til, at bibliotekerne bevarer ejendomsretten til bortkommet materiale, selvom den uheldige låner har betalt fuld erstatning for det bortkomne.

Sagen endte i retten, hvor dommeren kom frem til, at når bilejeren havde fået fuld erstatning for bilen, så var ejendomsretten til bilen - hvis den blev fundet igen - og samtlige accessorier til bilen, herunder helt naturligt registreringsattesten, overdraget til virksomheden.

Sammenligningen med biblioteksbøger var altså ikke gangbar, blandt andet fordi det var en særregel, der var indført i lov. Tilsvarende bestemmelsen findes ikke i andre love.

Sagen er lidt pudsig, fordi den viser, at bedst som man tror, at en sag er slut og fuldt afregnet, så dukker der et hjørne op, som kræver endnu en korrespondance og - i dette tilfælde - en retssag. For under 50.000 kr. - erstatningen for bilen - blev byretten således inddraget to gange og landsretten en gang, da den første sag blev anket.