23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Magnussen om kritik fra Hülkenberg: Han tuder bare

Nico Hülkenberg langede hårdt ud efter Kevin Magnussens kørsel efter søndagens Formel 1-grandprix i Ungarn.

En dramatisk duel med Renaults Nico Hülkenberg betød, at Formel 1-køreren Kevin Magnussen fik en 13.-plads i stedet for en 11.-plads i Ungarns Grand Prix.

Magnussen kørte Hülkenberg af banen med få omgange tilbage, og det var ulovligt, mente løbsjuryen, som gav Magnussen en tidsstraf på fem sekunder.

Men her stoppede kontroversen ikke.

Da Magnussen efter løbet var i gang med at give et interview til TV3+, blev han afbrudt af Hülkenberg. Den tyske kører gav udtryk for, at danskeren havde kørt usportsligt.

- Suck my balls, lød det kontante svar fra Kevin Magnussen.

Ifølge Hülkenberg gik Magnussen over grænsen, da Renault-køreren forsøgte at overhale i et sving.

- Han er bare unfair og usportslig på banen. Vi går alle sammen ind for et hårdt løb, men han går over grænsen, siger han til TV3+.

Danskeren har ikke meget tilovers for Hülkenbergs kritik.

- Han tuder bare, lyder det fra Haas-køreren.

- Der var ikke engang kontakt. Han holder bare på og bliver sendt på græsset. Det vil ske igen. Hvis han gør det igen, ender han samme sted, siger Magnussen.

Kilde: /ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04