23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vi tester dansk opfindelse: trådløst trailer-lys

Lys på anhængeren uden ledninger lyder som noget fra en science fiction-film, men en dansk opfinder har gjort det umulige muligt.

LYS Spændingstab, irrede stik, dårlige stelforbindelser og knækkede ledninger udgør den cocktail, som giver sig udslag i dårligt eller ikke fungerende lys på traileren, campingvognen, hestetraileren eller hvad man end måtte have på krogen. Men det meste af det kan høre fortiden til med Conectcar, som er verdens første trådløse forbindelse fra bil til trailer.

Men det stopper ikke her, for systemets sendemodul kan tilkobles op til otte trailere, og så kan traileren efterlades med lys på.

Conectcar leveres helt monteringsklart i en æske, som indeholder følgende: Sender til bilens 13-polede stik, USB batteriindikator til bilens USB udtag, batteriboks, modtagermodul, forbindelsesmodul og så er der en lader til batteriboksen.

Montering
Opsætning og montering kræver ikke det store. Der skal bores to huller i trailerchassiset, så det er muligt at skrue den skinne på, som skal huse batteriboksen, modtagermodul og forbindelsesmodul. Delene skubbes ind over skinnen én efter én, og til slut skubbes traileren 13-polede stik ind i forbindelsesmodulet.

Senderen skubbes ind i bilens anhængerstik, og til sidst sættes USB i bilens USB stik. Parring af de to enheder behøver man ikke at tænke på for de enheder, der ligger i sættet, er allerede parrede med hinanden.

Op til otte trailere
Conectcar et lavet på en måde, så den der har en flåde af trailere kan koble op til otte trailere til samme modul. Det skal kun gøres én gang, og nå det er gjort kan der frit veksles mellem de parede trailerne.

Conects danske opfinder, Kurt Nielsen, begyndte med at lave systemet til både 7 og 13-polede stik, men de 7-polede blev hurtigt droppet, da der her var visse biler, som systemet ikke kunne kommunikere med. Derfor fås Conectcar kun til køretøjer med 13-polede stik. Og for at få systemet til at virke optimalt, skal traileren være forsynet med LED, enten i form af pærer eller hele LED-lygtesæt.

Ganske enkelt snedigt
Kort sagt er der svært at sige noget negativt om Conectcar, for det er på én og samme måde både banebrydende og genialt.

Udover det, så er det hele tilmed lavet overordentligt godt. Boksene er forsynede med O-ringe, så man kan være helt sikker på, at der ikke kommer vand eller fugt ind i dem ved samlingerne, og det gælder også for stikforbindelserne.

Et andet plus er, at man heller ikke skal gøre noget for at aktivere systemet. for en rystecensor starter ganske enkelt systemet hver gang traileren bruges, og systemet lukker selv ned, når traileren ikke længere benyttes. Sidst men ikke mindst er det lavet sådan, at man kan stille traileren fra sig - med lys på i op til 9 timer.

Normalt strør Motor-magasinet sig ikke om med de maksimale seks stjerner. Men da der her er tale om noget der både er nyt, banebrydende og unikt, giver vi her de maksimale seks stjerner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.17