23948sdkhjf

Omnicar får ny formand

IT-leverandør til autobranchen henter bestyrelsesformand fra telesektoren.

IT-VÆRKTØJER Omnicar, der udvikler digitale systemer til bilforhandlere, har udpeget den 50-årige koncerndirektør fra TDC, Jens Aaløse, som ny bestyrelsesformand.

- Jeg er ikke i tvivl om, at OmniCar bliver et af de nye selskaber, som vi kommer til at tale om som et af eksemplerne på, hvordan teknologien i den rigtige form kan blive en game-changer. Der vil blive en tid i bilbranchen før og efter OmniCar. Det her selskab har ganske enkelt nogle rigtige store muligheder, siger Jens Aaløse.

OmniCar har specialiseret sig i at levere en samlet digital løsning til bilforhandlere, hvor de både kan få struktureret kontakten til kunderne, ligesom systemet også tilbyder en enkel løsning på, hvordan bilforhandlerne kan beregne og sælge eksempelvis serviceaftaler.

- Der har indtil nu ikke eksisteret et sådant system. Og på et tidspunkt, hvor bilforhandlerne ikke tjener alverden på selve bilsalget, så er det helt afgørende, at de både har styr på og kan prissætte det salg, der kan etableres rundt omkring de traditionelle bilsalg. Det handler eksempelvis om serviceaftaler. Og her kan jeg bare konstatere, at OmniCar har ramt helt rigtig, siger Jens Aaløse, der forklarer, at han ser frem til at være med til at forløse det danske IT-selskabs internationale potentiale.

Jens Aaløse er udover at være koncerndirektør i TDC også bestyrelsesmedlem i Topdanmark, FDM Travel, Ecosys, ligesom han også sidder i Dansk Erhvervs forretningsudvalg. bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101