23948sdkhjf

Parkeringsregler kvæler bilforretning

HE House på Nørrebro i København lukker og slukker efter indførelse af parkeringsafgifterne i området.

EXIT I 40 år har Henning Mærsk-Møller haft værksted og bilforretning med speciale i Skoda på Nørrebro i København. Først i Ranzausgade, senere og Jagtvej og siden 1994 i Rådmandsgade. Men 22. maj lukker og slukker han. Københavns Kommune har fra 1. marts indført parkeringsafgifter i området, og det har medført, at kunderne holder sig væk.

- Parkeringsafgifterne blev indført 1. marts og Henning Mærsk-Møller har derfor måtte droppe udstilling og salg af brugte biler på ejendomsgrunde, som i stedet er overladt til værkstedskundernes biler. Tidligere kunne kunderne stille bilen ude på vejen om morgenen og hente den igen samme sted, når vi havde repareret den. Men kunderne gider ikke også betale for at have bilen holdende, siger Henning Mærsk-Møller.

- Vi har ganske vist tilbudt at betale parkeringsafgiften, men kunderne kunne jo godt regne ud, at beløbet bare blev lagt over på deres værkstedsregning, siger han.

- Det har kostet mindst halvdelen af omsætningen at sløjfe salget af brugte biler, og det har jeg ganske enkelt ikke råd til.

Har læge gået i salgstanker
Henning Mærsk-Møller erkender, at han længe har gået med tanker om at afhænde forretningen. Han har efterhånden nået en alder på 74 år, og kan se tilbage på en lang karriere i den danske autobranche.

- I de bedste tider - altså før finanskrisen indtraf, havde vi 11 ansatte. Men nu har netop sagt farvel til min sidste ansatte og så skal vi holde en fest siger han.

Det bliver et kombineret dobbeltjubilæum og afskedsfest, som løber af stablen søndag 21. maj.

- Det er 30 år siden, vi startede op som Skoda-forhandler og 40 år siden jeg etablerede min første forretning. Og det er så også dagen, hvor jeg takker af efter mange gode år, siger Henning Mærsk Møller.

Efter afskedsfesten sælges alt i butikken og værkstedet. Kunder og kundedata overtages af Virum Motor Co. ved Allan Lindberg.

Nørrebro i skudlinjen
Det er langt fra første gang, Københavns Kommune har haft en negativ indvirkning på lokale autofolk. Således fik værkstedet Auto Mathies også i Rådmandsgade på Nørrebro i 2015 stillet en skatteregning på næsten 2,5 millioner kroner i udsigt, fordi ejendomsvurderingen var blevet hævet. Imidlertid skulle værkstedsgrunden overdrages til kommunen i 2020 for små 57.000 kroner.

Skat erkendte dog senere, at der var tale om en fejl, men værkstedet skulle forinden kæmpe et år og være på randen af konkurs.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.197