23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hvem leaser og hvorfor?

Hvilke befolkningsgrupper og aldersgrupper er mest tændt af leasing. Og hvad er deres begrundelse for at overveje den model. Ugens Voxmeter-analyse giver svarene.

MÅLGRUPPE Leasing får meget opmærksomhed fra de fleste aktører inden for bilbranchen. Leasing bliver mere populært, og der er ikke meget der tyder på, at den tendens stopper inden for den nærmeste fremtid.

Men hvem er leasingkunden? Det forsøger Voxmeter og Motor-magasinet at afdække i den månedlige analyse. Det er afgørende at have en knivskarp profil af sine kunder, så man kan målrette sin kommunikation og ramme ind i hjertet på de potentielle kunder.

Kigger vi på forskellen på leasingkunderne og købskunderne, bemærkes øjeblikkeligt en markant aldersforskel. Blandt dem som overvejer at lease, ser vi markant flere er blandt de yngre generationer.

Over 20 procent af dem, som overvejer at lease, er yngre (30-49 år) børnefamilier. Man bemærker ligeledes, at det unge par udgør en markant andel af dem, som overvejer at lease.

Undersøger vi respondenterne som ikke overvejer at lease, så observerer vi de modsatte aldersgrupperinger. Næsten en fjerdedel af dem, som ikke overvejer at lease, er ældre pensionerede par. Det midaldrende par udgør også en større andel her, end det gør blandt dem som overvejer at lease.

Sagt med andre ord, så kan markedsføring af leasing fokusere på den yngre børnefamilie.

At kende sin målgruppe kan være overflødigt, hvis ikke du får styr på budskabet. Derfor bør man ligeledes fokusere på hvad der får de potentielle kunder til at foretrække leasing.

Så vi anbefaler, at man fokuser på, at leasing er mindre besværligt, og at man får et bedre overblik over sine udgifter. Det er i hvert fald de to mest populære årsager til, at respondenterne ville foretrække at lease deres næste bil frem for at købe. Ligeledes kan man pointere, at kunden ikke selv skal sælge bilen igen, som også er en af de mest populære årsager.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|