23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Anmeldelse: Vigtig følgesvend på værkstedet i ny form

Erhvervsskolernes Forlag står klar med ny udgave af opslagsværk, der generelt gør det godt.

VÆRKSTEDSVIDEN Udviklingen går stærkt, og er man i autobranchen, kan man godt bliv lidt forpustet, hvis man vil holde sig opdateret med alt det nye. Men det er der råd for, og opdateringen kommer i form af Mekanikerens følgesvend udgave 10, som udgives af Praxis - Erhvervsskolernes forlag.

Formatet er holdt i den samme størrelse som tidligere, men antallet af sider er steget, så den nu er nået op på 498 sider.

Nyt i 10. udgave er, at forlaget har lyttet til brugerne af bogen og disse forslag til forbedringer, er implementeret i denne udgave.

Det har betydet, at man har fået lovstoffet opdateret. Samtidig bliver man som læser ført ajour med det nye som eksempelvis adaptiv fartpilot, kalibrering af radar og kamera, nødbremsesystem, partikelfilter til benzinbiler, RDE - måling af emission under virkelige kørselsforhold, vejskiltassistent og vognbaneskiftalarm. Men der er også nyttig information om fejlfinding på bilens systemer, test- og diagnoseudstyr, CAN-bus, el- og hybridsystemer, ABS, ESC og NOx-katalysator samt fører-hjælpesystemer.

Lige på og hårdt
Ved gennemgangen af bogen opdager man hurtigt, at bogens formål er at informere uden at overinformere. Det skal forstås på den måde, at man går direkte til emnet, og forklarer det på en måde, så alt unødvendigt er barberet væk. Det gør den let at slå op i, og dermed kan man hurtigt finde de informationer, man skal bruge.

Et eksempel kunne være, at man skal syne en bil, der er førstegangsregistreret før første juli 2002.

Man husker ikke lige kulilteprocenten, men så slår man blot op under lovkrav og grænseværdier, hvor den maksimale kulilteprocent fremgår.

Kun få anker
Man er generelt god til at få det nye med, men til gengæld er man mindre god til at få slettet noget af det stof, som enten er for gammelt eller ikke er relevant mere. Eksempelvis kan man finde indsprøjtningssystemer som for længst er udgået, og oversigten over fejlmuligheder på bremserne, var også én af de ting, der let kunne undværes.

Bogen to sidste kapitler ser umiddelbart lidt kedelige ud, da det er lutter lange opremsninger. Men i det næstsidste finder man listen over E-OBD koderne, og i takt med at bilerne fyldes med mere udstyr, bliver den naturligvis også længere og længere og dermed vigtigere og vigtigere. Det samme kan siges om bogens sidste kapitel, for her får man forklaringen på, hvad de mange forkortelser egentlig betyder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01