23948sdkhjf

Ajour: Dieselgate, batterier og opkøb

Vi løber igennem nogle af de mere toneangivende nyheder fra det store udland.
Tesla-udbryder vil bygge i Sverige
Svenske Peter Carlsson sagde i 2016 farvel til et job hos Tesla, hvor han var chef for logistik og indkøb. Nu er der nyt fra manden, der vil bygge en kæmpe fabrik til at producere lithium-ion-batterier. Anlægget skal stå klart i 2019, skriver flere medier, og fabrikken skal angiveligt tage kampen op med blandt andre Volkswagen og Daimler, der begge satser på samme produktion. Ifølge SGF Energy, hvor Peter Carlsson i dag er adm. direktør, skal den svenske fabrik beskæftige 3000 mennesker, og den fysiske tilstedeværelse svarer til et areal på 50 hektar.

BMW-indtjeningen falder
Der er aldrig blevet produceret så mange biler inden for BMW-familien, som der blev i 2016. På på trods af, at BMW solgte knap 2,4 millioner biler af mærkerne BMW, Mini og Rolls-Royce, så falder overskudsgraden til det laveste niveau siden 2010, skriver Automotive News Europe. Det betyder, at den for regnskabsåret 2016 endte på 8,9 procent i forhold til 9,2 året før. Trods en tilbagegang, så endte overskuddet før skat ifølge BMW selv dog på over 71 milliarder kroner. Det er hentet hjem af bilgigantens knap 125.000 ansatte på globalt plan.

VW erklærer sig skyldig i dieselgate
Ved en domstol i Detroit, USA, har den tyske bilgigant Volkswagen erklæret sig skyldig i tre anklagepunkter i den såkaldte dieselskandale. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Det var ventet, at VW ville erklære sig skyldig som led i et forlig, der blev indgået i januar. Ifølge aftalen skal VW også betale 4,3 milliarder dollar (30 milliarder kroner) i bøder. - VW erklærer sig skyldig i alle tre anklagepunkter, fordi selskabet er skyldig i alle tre anklagepunkter, siger lederen af bilgigantens juridiske afdeling, Manfred Döss. De tre anklagepunkter handler om svindel, forhindring af efterforskningen og indførsel af varer med falsk erklæring. Sagen stratede i september 2015, hvor det ellers velrenommerede bilmærke erkendte, at det havde fusket og placeret særligt software i 11 millioner dieselkøretøjer verden over.

Merkel afviser kendskab til skandale
Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, siger i høring i det tyske parlament, at hun først hørte om Volkswagens skandale med dieselbiler fra medierne 19. september 2015. Et særligt udvalg i Forbundsdagen i den tyske hovedstad er i gang med at finde ud af, om Merkels regering kendte til skandalen eller beskyttede VW mod undersøgelser. Merkel sagde under høringen, at hun senere blev orienteret om sagen af transportminister Alexander Dobrindt om detaljer i skandalen. Det særlige udvalg undersøger Berlin-regeringens politik og svar på udstødningsproblemer med biler siden 2007. Merkel har været kansler i hele perioden. Tyske politikere har længe nusset om landets store bilindustri, der er en af landets stærkeste, og som beskæftiger omkring 800.000 mennesker.

Intel satser milliardbeløb i bilteknologi
Den amerikanske chipgigant Intel har købt det israelske teknologifirma Mobileye for 14,7 mia. dollar svarende til over 100 milliarder kroner. Handelen er den største nogensinde for et israelsk hightechselskab. Mobileye producerer avanceret teknologi til selvkørende biler. I forvejen samarbejder de to selskaber med BMW, og trioen vil i anden halvdel af 2017 teste omkring 40 modificerede BMW 7-biler på amerikanske og europæiske veje, og bilerne skal køre selv, har selskaberne proklameret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112