23948sdkhjf

Auto-leverandører får milliard-bøde

Seks leverandører er blevet dømt for karteldannelse ved salg af udstyr til aircondition.

KARTEL Det bliver rigtig dyrt for flere leverandører af udstyr til aircodition i autobranchen, der står til en samlet bøde på over en milliard kroner. Det er igen EU-Kommissionen med Konkurrencekommisær Margrethe Vestager i spidsen, som slår til mod leverandører til bilproduktionen i EU. 

Sagen handler om seks leverandører, der tæller tyske Mahle Behr, japanske Calsonic, japanske Denso, Panasonic fra Japan, Sanden - ligeledes fra Japan og så franske Valeo. Hverken Denso eller Valeo skal dog gennemføre en massiv pengeoverførsel til EU, da begge virksomheder er trådt frem og har afsløret karteldannelsen.

Alle seks virksomheder stod anklaget for at have fikset prisstrukturen på det europæiske marked og udvekslede i den forbindelse følsomme oplysninger, der kunne bruges til at styre prisudviklingen inden for komponenter til klimaanlæg og køling til motorer, hvilket vil sige HVAC-anlæg, kompressorer og diverse udstyr til el- og hybridbiler, oplyser EU-Kommissionen.

Derfor slipper nogle

Det kan måske undre nogen, hvorfor Denso og Valeo slipper for bøder i denne omgang. Det er dog i henhold til den såkaldte 2006 Leniency Notice fra EU-Kommissionen. Den sikrer, at virksomheder, som afslører omfattende karteldannelse og anden kriminalitet kan få nedslag eller få fjernet bødepålæg, hvis EU-Kommissionen vurderer det.

Det sker, fordi en eller virksomheder kan bidrage med så afgørende information, at det ikke uden deres hjælp kunne være blevet afsløret.

Flere bilmærker ramt

Den største bøde er blevet tildelt japanske Sanden, der må hoste op med 487 millioner kroner. Tyske Mahle Behr må tilsvarende finde 461 millioner frem.

Karteldannelsen har ifølge EU-Kommissionen stået på i perioden 2004 til 2009, hvor bilproducenterne Volkswagen, BMW, Mercedes-Benz, Volvo, Suzuki, Nissan, Renault og Jaguar/ Land Rover alle er blevet ramt af svindlen.

Bøderne regner ud over branchen

Det er ikke mere end en måned siden, at Margrethe Vester og EU-Kommissionen slog til sidst mod svindel i branchen. Her var det belgiske Campine, britiske Eco-Bat Technologies og franske Recylex, som tilsammen fik en bøde på godt 500 millioner kroner for karteldannelse for udstyr til bilbatterier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141