23948sdkhjf

Mazda vil igen vride benzinmotorerne

Ved at blande teknologi fra benzin- og dieselbiler vil den japanske producent sænke brændstofforbruget yderligere.
TÆNDING Selv om Mazda siden 2014 har talt om sin såkaldte HCCI-teknologi (Homogenous Charge Compression Ignition), har bilproducenten endnu ikke sat teknologien i masseproduktion. Men det bliver angivelig ændret med den nye Mazda 3 i 2018, skriver flere medier.

HCCI-teknologien går lidt forsimplet skrevet ud på, at man kan få en benzinmotor til at arbejde som en dieselmotor. Mazdas nye HCCI-benziner skal arbejde ved meget høj kompression og et meget højt tal for blandingsforholdet mellem luft og benzin, hvilket vil sige et lambda-tal på mellem 5 og 6. Hertil tilføjer man, at brændstoffet selvantænder og af samme årsag forbrænder meget homogent.

Årsagen er især, at Mazda gerne vil præsentere flere nye elementer, som skal holde liv i forbrændingsmotoren, der rent politisk konstant bliver udfordret i forhold til udledning.

Reducerer varmetab
HCCI-teknologien, der både skal reducere brændstofforbruget og altså forsøge at give blandt andet elbiler kamp til stregen, skal hertil sørge for, at varmetabet fra motoren reduceres.

Foruden det høje lambda-blandingstal på mellem 5 og 6, skal kompressionen ifølge Mazda ligge på 18:1. Det er her, at forholdet luft og forbrænding og kompressionen stemmer bedst overens med hinanden, og at selvantændingen dermed er mulig. Dermed vinker Mazda med en ny HCCI-motor farvel til tændrør.

Alt i alt vil det ifølge Mazda sænke brændstofforbruget og samtidig sørge for, at varmetabet reduceres med op til 30 procent. Kilometer pr. liter ender ifølge den japanske bilproducent på omkring 30.

Mellemvejen
Det er vist ingen hemmelighed længere, at verdens største bilproducenter alle kæmper for at fremviser modeller, der på den ene eller anden måde drives helt eller delvist af el. I Mazdas tilfælde forventer man, at den store masseproduktion af elbiler begynder omkring 2019, mens også plugin hybridmodeller er på trapperne frem mod 2021.

Men på trinnet op til en mere eldreven drivlinje ser flere eksperter altså HCCI-optimeringen som endnu en forbedring af forbrændingsmotoren, som Mazda også satte i gang med Skyactiv-teknologien, der første gang blev sat i producentens biler i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109