23948sdkhjf

Ny kapital til onlineportal

Venturefonden Borean og en række private investorer står bag en ny kapitalindsprøjtning på tre millioner kroner til onlineportalen AutoOffer.
INVESTERING Onlineportalen til bestilling af nye biler AutoOffer har ambition om at revolutionere det danske bilmarked, og med den tredje kapitalindsprøjtning i løbet af blot to år kan AutoOffer nu investere i endnu flere tiltag, der skal gøre op med danskernes vaneforestilling om, at nye biler skal købes hos fysiske bilforhandlere.

Ifølge Søren Malmskov, der er grundlægger og CEO i AutoOffer, er det blandingen af øget markedsføring, god service og lave priser, der skal danne grundlag for konceptets udbredelse herhjemme - og på sigt også i udlandet.

- Vi er glade for den store interesse og nye kapital, fordi det giver os tro på, at vores høje ambitioner er begrundet. Den nye kapital giver os mulighed for at investere i markedsføring, så endnu flere danskere bliver bevidste om, at der er et billigere og enklere alternativ til den fysiske bilforhandler, udtaler Søren Malmskov.

Samlet har AutoOffer nu fået tilført otte millioner kroner fra sine investorer siden 2013.

Giver faste rabatter på biler

AutoOffers forretningsmodel bygger onlineportalen, hvor man som forbruger kan få overblik over og finde de billigste nye biler i hele Danmark. AutoOffer har allerede forhandlet rabatter med forhandlerne, så forbrugeren slipper for det. Ifølge AutoOffer giver det en besparelse på op til 20 procent, ligesom der altid er gratis levering - et koncept, der ifølge virksomheden sagtens kan skaleres og udbredes til andre lande:

- Vi ser et enormt potentiale i udlandet, så længe der er et marked for biler og en internetforbindelse. Derfor satser vi helhjertet på, at det om 5-6 år snarere er reglen end undtagelsen, at man bestiller sin nye bil online, slutter Søren Malmskov.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157